Mosevej 190, 7840 Højslev

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Skønt sommerhus med egen sø

Velkommen til Mosevej 190. Et hyggeligt og løbende moderniseret sommerhus, som i dag fremstår klar til brug med sine 98 m2, 2 store værelser, badeværelse, stort køkken-alrum med spiseplads og en fuldt integreret tilbygning med stue.
Boligen opvarmes af et nyere Artel træpillefyr fra 2020 samt brændeovn fra 2020. Taget er skiftet i 2016 og vinduerne er med undtagelse af få partier skiftet til vedligeholdelsesfri vinduer.
Ved ankomst til sommerhuset, er der mulighed for at parkere lige uden for indgang under en carport. Entréen er rummelig med plads til overtøj og med fungerende bryggers i gang til højre. Fortsætter du ind i sommerhuset kommer du ind i stort køkken-alrum, hvor køkken er skiftet i 2020 til et moderne Kvik køkken med ø. I forlængelse heraf er stue med udsigt til egen sø og skov. Desuden god plads til spisebord, hvor familien kan samles og nyde de gode stunder. Hyggen forstærkes af brændeovnen som er centralt placeret i køkken-alrummet med størst mulig varmespredning. For enden findes stort soveværelse, ekstra værelse samt badeværelse som er totalrenoveret i 2018 med gulvvarme.
Af ekstra udbygninger kan nævnes stort værksted, overdækning til brænde samt hyggeligt orangeri fra 2020. Ejer nyder også godt af overdækningen af terrassen, som gør det muligt både at grille i regnvejr og sidde i læ og spise.

Virksund ligger kun ca. 20 km fra Skive og Viborg og sommerhusområdet Bøstrup Strand, er beliggende i et roligt og naturskønt område; direkte ud til Limfjorden. Fra stranden er der en pragtfuld udsigt over Lovns Bredning og det fredede naturområde Ulbjerg Klint. Desuden er der et skønt lille fiskerleje, en dejlig sandstrand samt en lystbådehavn med sommerrestaurant og rigtig hyggelig atmosfære….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Mosevej 190 , 7840 Højslev1.395.000 kr.11.434 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.383 kr/mdrFritidsboligEnergimærke: GStørrelse: 98 ㎡Grund: 2514 ㎡Antal værelser: 3Opført i: 1973Sidste tilstandrapport er fra: Tilstandsrapport H-23-02372-0380 - 2023-12-20 check den her