Beskrivelse
Super velholdt hus til helårs- eller fritidsbrug
På rolig vej i Bagenkop finder man dette meget velholdte hus i røde sten. Husets tag er kun ganske få år gammelt. Alt fremtræder i super fin stand. Huset er beliggende på en fin grund afgrænset af hæk. Haven er anlagt med græs, så den er let at holde.
Bagenkop byder på skøn natur, havnemiljø, de vilde heste, Klise Nor, Gulstav med de smukke runde sten. Overalt indbyder det til gå-/løbe og cykelture. Foruden naturen er der bl.a. en velfungerende idrætsforening med det velkendt liv i byens hal, som også byder på fitness.
Stueplan indeholder:
Entre. Dejlig vinkelstue med plads til både spise- og opholdsafdeling, udgang til fin terrasse. Køkken med de oprindelige skabe som er hvidmalede, og der er sat lidt estra skabe ind. Stort bryggers i tilbygning med udgang til garage – fra bryggerset kan man gå ud på en fin aftenterrasse. Fra entreen er der adgang til soveafdeling via en lille trappe. I Soveafdelingen er der et soveværelse og 2 mindre børneværelser samt badeværelse.
Kælder indeholder: Gang. Garage som idag benyttes til opbevaring mv. Depotrum/værksted. Viktualierum….