Beskrivelse
Totalrenoveret villa – lige til at flytte ind
På Mysundevej 48 får I en villa, der har gennemgået en totalrenovering og i dag fremstår lys, moderne og gennemført fra ende til anden. Her er blandt andet nyt tag, nye vinduer, nyt Svane-køkken og to nye badeværelser, så de store projekter allerede er klaret.Boligens naturlige midtpunkt er det store opholdsmiljø, hvor køkken og stue smelter sammen. Det nye Svane-køkken er holdt i et enkelt og tidløst udtryk, mens de mange kvadratmeter giver plads til både spisebord og et stort sofamiljø. Vinduer fra flere sider trækker dagslyset ind, og herfra er der direkte udgang til træterrassen.Planløsningen er godt udnyttet med hele fire værelser og to nye badeværelser. Tre værelser ligger samlet i den ene del af huset, mens det fjerde er placeret ved opholdsafdelingen. Hertil kommer entré samt et disponibelt rum i kælderen.Udenfor får I en overskuelig have, stor terrasse og carport med redskabsrum. Beliggenheden sætter prikken over i’et: I bor for enden af en lukket vej og samtidig centralt i Holstebro med byens mange tilbud inden for kort afstand.


