Beskrivelse
Lys og hyggelig 2V’er på toppen af Valby
Det er altid godt at være på toppen, og det kommer du i høj grad med denne 2V’er i Valby. Lejligheden holder til på anden sal, og her på Nakskovvej 45 er det øverst i ejendommen. Resultatet er ikke bare fravær af eventuel støj fra en overbo, men også et hjem, der er præget af markante lysindfald og en fin udsigt over området lidt vest for Københavns centrum.Hertil udmærker boligen sig med en hyggelig atmosfære, en god rumdeling og en attraktiv adresse i et roligt nabolag med mange grønne indslag.Nakskovvej er en smal vej med vejbump, mange murermestervillaer, enkelte rødstensejendomme og opvoksede haver. Det er på kanten af storbyen, men alligevel praktisk placeret i forhold til transport, Valbys lokale caféer og de mange tilbud i City.Flere S-togsstationer (Ålholm, Danshøj og Langgade Station) er i gåafstand. Det samme er Engdragets grønne område og Damhussøen med stier til lange løbeture. På cykel er der fem minutter til bylivet omkring Spinderiet i Valby, der grænser op til Frederiksberg med Zoo og store parker. Afstanden til Rådhuspladsen i København er godt fem kilometer – svarende til 20 minutter på cykel.Lejligheden tager imod med en pladsbesparende entré, som fordeler til alle rum i hjemmet. Det vil sige til køkkenet med de gængse hvidevarer og til badeværelset, der er i pæn størrelse. (Badeværelset er indrettet med separat brus bag et badeforhæng).Og det vil sige til de to værelser med originale trægulve, høje skunke, skråvægge og det behagelige lys, der sammen skaber en hyggelig og klassisk københavnerstemning.De to værelser kan efter behov fungere som henholdsvis stue og soveværelse. Det er også muligt at indrette begge de selvstændige værelser som selvstændige soverum/opholdsrum, hvis lejligheden skal deles med en ven eller en logerende.Ejendommen blev for et par år siden opdateret med nyt tag. Vandinstallationerne er også af nyere dato, ligesom lejligheden er forsynet med lydisolerende termoruder.Til den velholdte ejendom hører et haveanlæg, som er forbeholdt beboerne. Andre faciliteter er fælles vaskeri og tørrerum, mens der til den private side er pulterrum i kælderen.Ude på vejen kan der parkeres med beboerlicens, ligesom der til gæster er mulighed for gratis parkering i det rolige boligområde omkring Nakskovvej.Kontakt danbolig i dag – vi er klar med en fremvisning af den lyse, hyggelige og velindrettede 2V’er på toppen af Valby.


