Beskrivelse
Indflytningsklar familievilla på lukket villavejI den attraktive østlige del af Haderslev, på en rolig og lukket villavej, finder I denne særdeles velholdte etplansvilla. Villaen byder på en dobbelt integreret garage samt en flisebelagt indkørsel, der fører videre til en carport med tilhørende isoleret disponibelt rum.Villaen er gennem årene løbende vedligeholdt og fremstår i dag i flot stand med en velfungerende og gennemtænkt planløsning. Beliggenheden er ideel for både børnefamilien og dem, der sætter pris på trygge omgivelser – med lukkede stisystemer, naturskønne områder ved Favrdal og cykelsti til Favrdalskolen.Villaen byder velkommen i et lyst kombineret entré- og bryggersområde med god skabsplads. Villaens naturlige samlingspunkt er det rummelige køkken-alrum med et funktionelt køkken og god plads til hverdagslivet. Herfra er der direkte udgang til en lukket terrasse, hvor solen kan nydes i rolige omgivelser. I forbindelse med alrummet ligger et godt værelse med fire indbyggede skabe.Den separate børneafdeling rummer et lyst badeværelse med bruseniche samt to gode børneværelser. Den store vinkelstue giver masser af plads til både spise- og sofaafdeling og har udgang til en sydvestvendt terrasse samt endnu en hyggelig terrasse, som er delvist overdækket af villaens tagudhæng.Forældreafdelingen består af et soveværelse med indbyggede skabe og direkte adgang til et lyst badeværelse med bruseniche.Grunden er velanlagt med en stor flisebelagt indkørsel, som giver adgang til både den dobbelte integrerede garage med rulleporte og carporten. Garagen er desuden udstyret med en luft til luft varmepumpe. Haven er hyggeligt indrettet med flere skønne opholdssteder, hvor udelivet kan nydes fra morgen til aften. Her får I også et drivhus, som skaber de perfekte rammer for både havedyrkning og hyggelige stunder i grønne omgivelser.Her får I en indflytningsklar og meget velholdt villa med en attraktiv beliggenhed, en gennemtænkt indretning og gode rammer for familielivet.


