Beskrivelse
Familievilla i Blistrup – med 207 m2, energimærke B og udsigt til marker
Velkommen til Niels Lorentzens Vej 86 i børnevenlige Blistrup og denne familievilla, der udmærker sig med blandt andet udsigt til åbne marker, et flot energimærke og god plads på 207 kvadratmeter
De mange kvadratmeter, der er fordelt i ét plan, giver bryggers, toilet, badeværelse, åbent køkken til spisestue, opholdsstue og fem værelser. Stilen er generelt meget lys og løftet til en moderne stand, der bakkes op af et effektivt varmesystem. Villaens træpillefyr, luft-til-vand-varmepumpe (med nyere udedel) og brændeovn er koblet sammen og sørger for dels energimærke B, dels for en behagelig inde-temperatur året rundt. På det digitale felt er boligen ligeledes i front med fibernet og pålidelig internetadgang til alle.
Stuens store vinduespartier mod syd åbner udsynet op til horisonten mod Blistrup Kirke, ligesom heste på de åbne marker overfor dukker op i synsfeltet. Samme udsigt opleves i et af værelserne, i haven og ude på den store træterrasse, der orienterer sig helt rigtigt mod solens stråler fra især syd og vest.
Med 59 kvadratmeter viderefører garagen den gavmilde stil. Garagen har plads til biler og alverdens ting, port i begge ender og tørskoet adgang til villaen.
Beliggenheden kombinerer udsynet mod naturen med nem adgang til de mange tilbud i Blistrups landsbymiljø, herunder børnepasning, skole, boldbaner, sportshal, indkøb (SuperBrugsen og Netto) og foreningshus. Eksempelvis er turen til Gilbjergskolen sikker og tager tre minutter på cykel.
Kontakt EDC for en fremvisning af den store familievilla i Blistrup….