Niels Olsens Vej 24, 3650 Ølstykke

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Lys og højloftet Lind og Risør-villa med dejlig have

Den fine stand, den gode loftshøjde og den familievenlige planløsning – dette er blandt kvaliteterne, som denne villa i Ølstykke har at byde på. Her er tale om en velbygget og energivenlig ejendom fra 2006, der er opført af Lind og Risør. Boligen rummer 162 kvadratmeter, og ude kan I se frem til en dejlig og let holdt have. Huset præsenterer sig særdeles velholdt med pæn murstensfacade, hvide vinduesrammer og klassisk sadeltag. Sidstnævnte dækker tillige over et indbygget udhus og en integreret carport. Inden døre er hele boligen holdt i lyse nuancer, hvilket bidrager til den behagelige atmosfære. I såvel køkken-alrummet som stuen er loftet ført til kip, og stuen prydes desuden af et stort vinduesparti i gavlen. Begge opholdsrum er indretningsvenlige, og som endnu et plus har både stuen og alrummet terrassedøre ud til haven. Køkken-alrummets køkkenafsnit er udført med smagfulde skabs- og skuffeelementer, og kogesektionen vender på praktisk vis ud mod alrummet. Villaen indeholder herudover fire værelser, der er funktionelt fordelt i flere afdelinger. Forældresoveværelset ligger separat og har eget lækkert badeværelse med muret bruseniche. Her er endvidere faste garderobeskabe og terrassedør. To af de øvrige værelser er samlet omkring fordelingsentréen, hvor I også finder endnu et badeværelse, der har badekar. Denne del af huset rummer ligeledes et veldisponeret bryggers med vaskefaciliteter og god skabsplads. Den velplejede have er anlagt med plæne, stenbede og to terrasser, hvoraf den ene er delvist overdækket. Hele udemiljøet omgives af hæk og havehegn, så her er ganske ugeneret. Ejendommen ligger centralt i byen med få minutters gang til Bryggertorvets forskellige handlemuligheder. Fra adressen er der kort cykelafstand til både skoler og daginstitutioner, og I bor også tæt på Egedal S-togsstation. Ølstykke har desuden et bredt udbud af idrætsfaciliteter samt mange legepladser og naturskønne arealer….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Niels Olsens Vej 24 , 3650 Ølstykke4.495.000 kr.27.013 kr/㎡Ejer Udgifter: 4.007 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 162 ㎡Grund: 623 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 2006