Nørdamvej 22, 9632 Møldrup

9632 nordamvej 22 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
View all comments

Beskrivelse

Charmerende landejendom med hestebokse

Åbent hus med tilmeldingskrav 4/2 – klik på billede –

På Nørdamvej 22 har vi nu fornøjelsen af at kunne udbyde denne skønne ejendom til salg.
Her kommer du til at bo i fredelige omgivelser blandt mark og skov. På trods af den rolige beliggenhed har du kun 5 minutters kørsel til Møldrup hvor du både finder skole, fritidsaktiviteter og indkøb. Herudover tager køreturen til Skals kun 10 minutter ligesom Viborg og Hobro nås indenfor 20 minutter.

Udendørsfaciliteterne er særligt appellerende til dig som har heste eller til dig, som har en pladskrævende hobby. Tilhørende ejendommen er der ca. 5,1 ha. jord. Jorden omkring ejendommen er primært indrettet til hestehold med folde og ridebane. Blot en kort gåtur fra ejendommen ligger dit andet jordstykke hvor du har mulighed for at gå på jagt. Herudover har du dit eget stykke jord ned til Skals å.

Du ankommer til ejendommen via grusvej, som fører dig ind i gårdspladsen. Her mødes du af et harmonisk bygningssæt, som består af et nydeligt stuehus og et tolænget udhus i harmoni med stuehuset. Den ene længe består af en højloftet lade, hvor der er mulighed for at have en lift. I den anden længe finder du en meget anvendelig hestestald med tre hestebokse. Her er både vandspiltov/opsadlingsplads og et isoleret sadelrum. Fra stalden har du også adgang til et stort og opvarmet viktualie-/opbevaringsrum. Sidst men ikke mindst har sælger fået opført et stort bryggers i denne udbygning, hvor der er god plads til at tørre tøjet. På den måde slipper du for at have dit vasketøj inde i boligen samtidigt med at du ikke generes af støj fra din vaskemaskine og tørretumbler. Herudover er der et separat skur af ældre dato.

Stuehuset byder på 146 m2 i to plan, som fremstår yderst velholdt og indflytningsklart. Du bydes velkommen i entréen hvorfra der er adgang til boligens badeværelse samt køkken/alrum. Køkkenet, som er fra HTH, har god plads til opbevaring og tilberedning af mad. Her får du et dejligt åbent rum, som er samlingspunktet for familien. Fra alrummet er der udgang til sydvendt terrasse, hvor de lune sommeraftener kan nydes med mad fra grillen og et godt glas vin til. Her har man udsigt udover markerne, hvor man nemt kan møde skovens dyr. I åben forbindelse til alrummet er opholdsstuen hvorfra der er adgang til den gamle baggang, som i dag anvendes til kontor/aktivitetsrum. Fra alrummet er der trappe op til 1. sal, hvor du finder boligens værelsesafdeling. Her finder du to fine børneværelser, et toilet samt et stort soveværelse med skabsvæg og udgang til balkon.

Ejendommen forsynes med egen husstandsvindmølle samt jordvarme.

Er du på udkig efter en ejendom hvor du kan udleve dine pladskrævende hobbies og hvor du kan flytte direkte ind, så er Nørdamvej 22 et oplagt valg….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Nørdamvej 22 , 9632 Møldrup2.295.000 kr.16.346 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.362 kr/mdrLandejendomEnergimærke: BStørrelse: 146 ㎡Grund: 51038 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1935

0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x