Beskrivelse
Gedigen 2V centralt på Frederiksberg – delevenlig, god til parret eller singlen.
Søger du en toværelses lejlighed midt på Frederiksberg, hvor du er tæt på metroringen, indkøbsmuligheder og caféliv – jamen så er du kommet til det helt rette sted! Lejligheden ligger højt i bygningen på fjerde sal, så du får masser af dagslys, og er godt hævet fra gaden. Indretningen er desuden helt perfekt, og lejligheden er ideel til singlen, parret og til to der vil dele. Der er tilmed en god mulighed for, at du kan få altan ud mod gården ligesom mange af de andre lejligheder i foreningen (kræver dog en ny godkendelse) – velkommen til!Den centrale placering gør, at du kan nyde storbylivet på bedste vis. Især på den populære Godthåbsvej finder du et væld af spisesteder, indkøbsmuligheder samt et af bydelens populære steder at nyde en kop kaffe i solen. De bedste terrassecaféer ligger lige overfor Aksel Møllers Have, hvor du også har metroen samt en dejlig park med et populært grønt marked. Og for studerende er der desuden kort afstand til CBS og Frederiksberg Campus.Lejligheden præsenterer sig nydeligt med god loftshøjde, stuk og et godt lys. Det meste af boligen er belagt med et flot parketgulv, der giver lejligheden karakter.Fra entréen er der frit forløb ind i stuen og ud i køkkenet, hvilket gør lejligheden mere åben og luftig. Og er I to, der vil dele lejligheden, skal der blot sættes en dør i ind til stuen. Køkkenet står nydeligt med hvide elementer og solide træbordplader og har blandt andet en vaskemaskine. I soveværelset er der fin plads til både et skab og en seng, og rummet kan fint fungere som selvstændigt værelse i en delesammenhæng. Endelig indeholder lejligheden også et fint flisebadeværelse med brus. Som nævnt kan der også være en god mulighed for at lavet en altan i fremtiden, der vil kigge ud over gården mod øst.Bygningen bestyres af en kompetent ejerforening med styr på tingene. Der bliver også taget hånd om bygningens vedligehold, og der er for nylig foretaget flere store renoveringsprojekter. Som boligejer får du brugsret til et depotrum, og til ejendommens flotte gårdmiljø. Her venter en hyggelig have med terrasse, grill og flere borde-bænke-sæt.Ring og bestil en fremvisning i dag!


