Nørholtvej 6, 9330 Dronninglund

9330 norholtvej 6 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
View all comments

Beskrivelse

Sjældent udbudt drøm på landet – Imponerende og eksklusiv landejendom med 3 hektar jord

Åbent hus med tilmeldingskrav 14/2 – klik på billede –

Dybt forankret i det nordjyske landskab, finder I denne fortryllende landejendom, der med sin smukke og harmoniske arkitektur matcher de idylliske omgivelser til perfektion. Beliggende i ugenerede omgivelser, kan ejendommen prale af en imponerende adresse, hvor fred og ro hersker. Bygningerne er nøje vedligeholdt og tager sig godt ud i landskabet med deres hvide facader og mørke tage. Og med et jordtilliggende på lidt over 3 hektar samt et rigt dyreliv venter naturoplevelserne lige uden for jeres egen dør.

Det grundmurede stuehus er inspireret af det herskabelige udtryk fra 1900-tallet, hvilket tilføjer symmetri og fine detaljer til det overordnede udtryk. Indendørs er der lagt særlig vægt på rumfornemmelsen med høje lofter på både stueplan og første sal. Materialerne i boligen er holdt i lyse farver med et strejf af mørke toner, der passer perfekt til stilen. Den 278 kvadratmeter store bolig byder velkommen i en stor entre, der smart inkluderer et bryggers. Der er desuden gulvvarme i hele stueplan.

Stuehuset rummer ikke mindre end seks værelser, hvoraf de fem pryder førstesalen. Det er også her, I finder den ene af boligens stuer – et lyst og indbydende rum, hvor det store vinduesparti inviterer lyset ind på smukkeste vis og giver jer en betagende udsigt over både haven og Dronninglund Storskov.

Boligen byder desuden på to badeværelser – et på hvert plan – begge af nyere dato. Husets hjerte er uden tvivl det imponerende køkkenalrum, der er forbundet med et praktisk viktualierum. Hvis dette ikke er nok, vil I også blive begejstret for endnu en stue, der fuldender boligens planløsning.

De 768 m2 udhusbygninger, opført i 1923, fremstår i enestående stand, trods deres alder. Renoveret til perfektion med nye tage, tagrender og elporte, samt troldtekt på alle lofter. Den tidligere kostald rummer en imponerende gildesal med fuldt udstyret køkken samt badeværelse, begge med gulvvarme. Yderligere faciliteter inkluderer en stor garage, et rummeligt værksted og fyrrum. Med deres omfang og tilstand er udhusene ideelle for selvstændige håndværkere eller andre liberale erhverv, lagerfaciliteter eller som hjem til dyr.

Fra ejendommen er der kort afstand til Flauenskjold, “Den lille by med store muligheder”. Her finder I en særdeles aktiv borgerforening, børnehave, SFO, skole (0-6 klasse) samt lokal købmand, der dækker de daglige behov. Pendlere nyder nem adgang til E45.

Alt i alt er denne landejendom en ægte perle, der stråler i de smukke, landlige omgivelser. Med sit imponerende ydre og indre, kombineret med den idylliske natur, kan I flytte lige ind og nyde det bedste af livet fra dag ét.

Velkommen hjem!…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Nørholtvej 6 , 9330 Dronninglund4.395.000 kr.14.853 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.980 kr/mdrLandejendom/LandejendomEnergimærke: CStørrelse: 278 ㎡Grund: 30400 ㎡Antal værelser: 8Opført i: 2000

0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x