Beskrivelse
CHARMERENDE MURERMESTERVILLA MED ORIGINAL SJÆL OG MASSER AF MULIGHEDER!
Velkommen til Nørre Alle 11 – en smuk og karakterfuld murermestervilla med tilbygning, originale detaljer og en skøn sydvestvendt have. Her får I et hjem med masser af charme og et stort potentiale for at sætte jeres eget præg.Huset byder velkommen i en rummelig entré med trappe til både førstesalen og en del af kælderen samt adgang til et stort badeværelse med badekar.I stueplan venter hele tre flotte stuer en suite, hvor de originale plankegulve og det gode lysindfald bidrager til husets helt særlige atmosfære. I dag er rummene indrettet som tv-stue, spisestue i tæt forbindelse med køkkenet samt en hyggelig opholdsstue med direkte udgang til den solrige, sydvestvendte have.Fra stuen i tilbygningen er der adgang til endnu en del af kælderen, som byder på opbevaring samt et stort disponibelt rum, der tidligere har været anvendt som teenageafdeling og i dag er vin-rum. Den øvrige kælder rummer et praktisk vaske- og fyrrum.På førstesalen fordeler et repos sig til tre gode soveværelser samt et toilet, hvilket giver en rigtig fin og funktionel værelsesafdeling.Huset fremstår med masser af original charme og fine detaljer, men trænger samtidig til en kærlig hånd. Her er derfor en oplagt mulighed for at modernisere og skabe et hjem helt efter egne ønsker – uden at give afkald på villaens oprindelige sjæl.Beliggenheden fuldender ejendommen. Her bor I i et roligt boligområde og samtidig tæt på hverdagens fornødenheder, grønne områder og Glostrup Shoppingcenter, som byder på både dagligvarer, butikker og spisesteder.En charmerende murermestervilla med plads, sjæl og masser af muligheder – lige til at gøre til jeres egen.Vi glæder os til at byde jer indenfor!


