Beskrivelse
Central veldisponeret 2-værelses, 2 altaner
IndretningVelkommen indenfor i en lys og velindrettet lejlighed med en funktionel planløsning og hele to altaner.Fra entréen er der direkte adgang til køkkenet, som byder på god arbejdsplads og et roligt kig mod fællesgården. Ved siden af ligger soveværelset, som har en god størrelse og direkte udgang til den ene altan – perfekt til morgenkaffen eller et roligt øjeblik i solen.Badeværelset er centralt placeret mellem soveværelse og stue. Stuen fremstår rummelig og indbydende med et flot lysindfald fra det store vinduesparti og gode muligheder for både spise- og opholdsafdeling. Herfra er der adgang til lejlighedens anden altan.OmrådeMed adresse på Nyborgvej bor du centralt med kort afstand til både Odense Centrum, uddannelsesinstitutioner og hverdagens fornødenheder.I nærområdet finder du indkøb, caféer, spisesteder og gode transportmuligheder, mens både centrum og SDU nås nemt på cykel. Samtidig er der kort afstand til grønne områder og stisystemer, som giver gode muligheder for gå- og løbeture.En beliggenhed, der kombinerer byliv, studie og praktisk hverdag på rigtig fin vis.EjendommenLejligheden er en del af en økonomisk veldrevet ejerforening.Til boligen hører brugsret til kælderrum, og fællesfaciliteterne tæller vaskeri, tørrerum og cykelkælder. Der er desuden mulighed for at leje parkeringsplads gennem ejerforeningen, såfremt der er ledige pladser.📞 Kontakt danbolig Odense – Lejlighedsbutikken på 78 78 90 59Vi glæder os til at fremvise lejligheden!


