Nygade 15, 6690 Gørding

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Energivenlig familievenlig med udsigt over åbne marker i Gørding

Velkommen til Nygade 15 i Gørding – en dejlig villa, hvor du med det samme kan pakke flyttekasserne ud og indrette dig lige efter dine behov. Boligen har et meget lavt varmeforbrug (fjernvarme), en stor, nyere garagebygning med brændeovn og ikke mindst en fredfyldt, naturskøn placering med sydvendt have direkte ud mod et bølgende marklandskab. Samtidig er det en central beliggenhed i gåafstand til indkøb, skole, idrætsfaciliteter og station samt blot 20 minutters kørsel til Esbjerg.Ejendommen har nyere tag og gennemgik en større renovering i 2008, hvor der bl.a. blev lavet elinstallationer og kloakseparering samt monteret et flot snedkerkøkken. Skyggelisterne mellem væg og loft samt radiatorskjulerne er ligeledes håndlavede af en snedker. Resultatet af den omfattende renovering er en lys og indbydende kvalitetsvilla i energiklasse C. I 2010 opførtes husets store garagebygning med brændeovn, 2 fjernbetjente ledhejseporte, klinkegulv og fuld isolering. Denne kan rumme hele fire biler, hvis I da ikke vælger at bruge den som gildesal eller værksted. Indretningen i selve boligen rummer ligeledes forskellige indretningsmuligheder, så huset kan “vokse” med familien. I får mulighed for at indrette mellem to og fire soveværelser ved at bruge husets walk-in closet og spisestuen til børne-/gæsteværelser efter behov. Foruden værelserne, køkkenet og stuerne byder boligen på et badeværelse med gulvvarme. Kælderen er indrettet med fire disponible rum, hvoraf det ene er vaskerum. Via en glasdør i stuen er der adgang til en skøn, ugeneret fliseterrasse mod syd. Resten af haven er enkelt anlagt med rododendron og græs, og man har ladet hækken være lav for at få hele udsigten med. Der er fliser hele vejen rundt om huset, så haven har mange skønne hyggekroge, hvor man kan nyde solen i løbet af dagen.Med andre ord et virkelig godt bud på et hjem til familien, der gerne vil flytte direkte ind i et pænt og funktionelt hus med en skøn udsigt og beliggenhed. Book en fremvisning….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Nygade 15, 6690 Gørding1.395.000 kr.8.900 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.355 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 116 ㎡Grund: 810 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1957