Nymarks Allé 88, 8320 Mårslet

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Attraktivt enderækkehus med spændende indretning og flotte opdateringer

I den børnevenlige bebyggelse på Nymarks Allé i Mårslet er der nu blevet et rækkehus ledigt – og det er ovenikøbet et af de eftertragtede enderækkehuse. Boligen byder på en spændende indretning i forskudte plan, og hjemmet fremstår i rigtig fin stand med flere velvalgte opdateringer. Ejendommen er fra 2012, og den er bygget i gedigne mursten med klassisk sadeltag. På begge sider af huset er der etableret terrassemiljøer, der vender mod henholdsvis øst og vest, og udelivet kan tillige nydes på den store altan. Indenfor præsenterer boligen sig med hvide vægge og pæne ensartede gulve. En charmerende trætrappe forener husets tre plan, der alle beriges med et dejligt lysindfald. Planløsningen inkluderer blandt andet tre værelser, hvoraf det oplagte soveværelse har skabsvæg. Det rummelige badeværelse er renoveret i 2021, og det er udført med hvidt inventar og bruseniche. Som et plus er der også plads til vaskefaciliteter. Det skønne køkken-alrum har åben etageadskillelse til det øvre plan, hvor loftet er ført til kip. Køkken-alrummet fik i 2020 monteret nyt køkken, og der er valgt et stilrent design med grebsfrie skuffemoduler. Her er endvidere halv køkkenø med integreret spisedisk, og via dobbeltdøren ledes I ud til den ene terrasse. Størstedelen af det øvre plan er dedikeret til stuen, hvis høje placering giver flot udsyn over området. Fra stuen er der i øvrigt udgang til altanen, som vender mod sydvest. Boligen ligger som en af de sidste for enden af en blind vej. Det hyggelige kvarter har legeplads, mange grønne arealer og Mårslet Park er blandt de nærmeste naboer. En ganske kort cykeltur bringer jer til byens skole og indkøbsmuligheder, og det samme gælder Letbanen. I bil når I Aarhus C på under 20 minutter, og der er desuden nem adgang til E45….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Nymarks Allé 88 , 8320 Mårslet2.998.000 kr.26.414 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.353 kr/mdrRækkehusEnergimærke: A2010Størrelse: 117 ㎡Grund: 200 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 2012Sidste tilstandrapport er fra: 2024-04-04 check den her