Oddervej 3, 6880 Tarm

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Originalt sommerhus på en velbeliggende grund ved Skaven Strand

Prisvenlig og velbeliggende sommerhus ved Skaven Strand. Sommerhuset er opført i 1969, og fremtræder originalt og særdeles velholdt. Huset er ikke tilmeldt udlejning og er ganske ideel for den køber, der vil sætte sig eget præg.

Sommerhuset ligger tilbagetrukket på randbeplantet, læfyldt og ugenert grund på 1000 m2. Haven er til dels udlagt i græs med enkelte bede og hyggelige terrassearealer.

Der er plads til bilen på græsset foran og indgangen til huset ligger på bagsiden, hvor også den overdækkede terrasse, er at finde. Mindre indgang med fordeling til resten af huset. Mindre badeværelse fra 1992 med bruser og klinker. Værelse med køjesenge og et værelse med to sovepladser. Køkkenet er i åben forbindelse med stuen, som har udgang til terrasseareal.

Ydermere hører der et opbevaringsskur med til sommerhuset, hvor der er plads til cykler, grill, redskaber og lignende.

Ved Skaven Strand kan man nyde atmosfæren ved den charmerende lystbåde- og fiskerihavn, hvor der er mulighed for at købe friskfangede fisk. Børnevenlig sandstrand med badebro og rigtig gode surfmuligheder på fjorden. På campingpladsen er der kiosk og cafe, samt minigolf. Fra Skaven Strand kan man cykle eller gå langs fjorden til Hemmet Strand og Bork Havn. Ydermere byder området på et væld af oplevelser.

Et sommerhus med muligheder, som vi er klar til at vise frem alle ugens dage….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Oddervej 3 , 6880 Tarm700.000 kr.12.444 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.464 kr/mdrFritidsboligEnergimærke: ukendtStørrelse: 54 ㎡Grund: 1000 ㎡Antal værelser: 3Opført i: 1969