Oksemosen 11, 2840 Holte

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Familievilla moderniseret i 2023 – på lukket vej i Holte nær skov og skole

Moderne familier har brug for boliger, der bare fungerer, og det gør denne etplansvilla på Oksemosen 11 i Holte bedre end de fleste.Efter en større renovering, der blev afsluttet december 2023, får de nye ejere fornøjelsen at være de første, der rykker ind og tager hele herligheden i brug. Renoveringen af 1970er-villaen er udført af professionelle håndværkere, der har været omkring alt fra facadefugning til nyt køkken og nye badeværelser. Tilstandsrapporten er behagelig læsning og giver et detaljeret billede af en bolig, der ikke kræver istandsættelser eller nævneværdigt vedligehold, men i stedet giver familien fri til at nyde fritiden sammen.Helt i takt med tiden byder villaen på ny luft-til-vand varmepumpe, energimærke B og lavt energiforbrug. (Gulvvarme er etableret i bryggers, badeværelser og køkken).Ny er også rumdelingen, der åbner boligen for den store familie og inkluderer mulighed for erhverv. Boligens ene fløj er rammen om fire værelser og to badeværelser. Værelserne holder alle gode størrelser, og især det ene badeværelse, med både badekar og bruseafdeling, er oppe i størrelse X-large. Den anden fløj er primært dedikeret til køkken, alrum og stue i en social arena, der er præget af en hyggelig pejseindsats, gennemstrømmende lys og store glaspartier mod syd. Rumdelingen fuldendes af bryggers og værelse nummer fem, der med egen indgang er velegnet til hjemmekontor, klinik eller andet med eventuelle kundebesøg.God plads og få pligter er karaktertræk, som videreføres uden for på den 1.008 kvadratmeter store grund. Haven er opvokset, men med masser af frugttræer og overskuelig beplantning lige at gå til – eller at lade være, som den er. Omkring villaen er der i renoveringen anlagt cirka 250 kvadratmeter terrasse med mulighed for at brede sig i solen fra morgen til aften, når himlen over Holte er skyfri.Den familievenlige stil fuldendes af adressen i Holtes eftertragtede Paradiskvarter. Oksemosen er en blind vej så tæt på Skovlyskolen, at børnene kan gå til og fra dagens lærdom på et par minutter. Bymidten i Holte byder ind med blandt andet indkøb, spisesteder og S-tog, mens den effektive køretid til Københavns centrum er en lille halv time. Hjemme i det nære miljø venter der omkring villaen et godt naboskab i et privat område, der grænser op til naturperler som Rude Skov og Søllerød Naturpark.Kontakt Nybolig for en fremvisning på Oksemosen 11 i Holte.Mads & Stig Fordi vi er født og opvokset her…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Oksemosen 11 , 2840 Holte8.800.000 kr.55.294 kr/㎡Ejer Udgifter: 6.723 kr/mdrVillaEnergimærke: BStørrelse: 150 ㎡Grund: 1008 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1970