Beskrivelse
Landejendom med gode faciliteter til hestehold nær Vemmelev
På Ormeslevvej 43 lige uden for Ormeslev ligger denne landejendom med et gult stuehus fra 1953, der strækker sig over 210 etagemeter. Stuehuset er løbende istandsat, ligesom renoveringen af staldbygningerne har været i gang fra 2016 til 2022, hvilket giver hele ejendommen et velholdt og flot udseende. Hjemmet har en veludført planløsning og ligger på en 2,5 hektar stor grund, hvilket giver rigtig mange muligheder. På ejendommen findes to gode udlænger, som er indrettet til hestestald med fine faciliteter hertil, hvilket blandt andet består af en udendørs ridebane og rummelige folde til hestene. Desuden er der en isoleret del af udlængerne, der kan anvendes som værksted, garage eller gildesal.Stuehusets indre byder på et lyst og stilrent køkken-alrum med udgang til den østvendte terrasse, hvor I kan nyde en tur i spabadet. Stueetagen rummer også en stue, et stort værelse og et toilet. På førstesalen finder I et moderne badeværelse fra 2021 samt tre værelser med ovenlysvinduer, der sikrer et dejligt lysindfald. Derudover et mindre rum der kan benyttes som kontor og walk-in-closet. Desuden er der en kælder med tre disponible rum.Det er en særdeles pæn indkørsel, der møder jer foran huset, som samtidig er omringet af fine udearealer, hvilket blandt andet inkluderer to terrasser udført i galvaniseret jern og træ, som begge ligger i niveau med stuen. Den velplejede græsplæne ved stuehuset omkranses af en velvokset hæk, og dertil kommer en fantastisk udsigt over åbne marker, hestefolde og skovområder. Med denne ejendom får I en flot beliggenhed i naturskønne omgivelser, dog stadig tæt på motorvejen med kun en times kørsel til København og blot få minutters kørsel fra Vemmelev, hvor I finder Vemmelev Skole, Vejsgårdparkens Børnehave og indkøbsmuligheder. Det er en dejlig kombination af et landligt liv og nem adgang til hverdagens praktikaliteter….