Beskrivelse
Etplansvilla med god planløsning i Dalmose
En rolig og naturskøn beliggenhed med udsigt over mark og skov knytter sig til denne fine og velholdte etplansvilla i Dalmose. Adressen placerer jer for enden af en blind vej med gåafstand til idrætsfaciliteter, skole, daginstitution og indkøb, og så er der selve huset, som er velindrettet og lyst. Velkommen hjem. Et pænt køkken med mulighed for at modernisere og præge i jeres helt egen retning danner rammerne om madlavningen, og i åben forbindelse stiller I spisebordet i lyset fra karnappen. Franske døre leder herfra videre ind i dagligstuen, som ligeledes er velbelyst og med en fin størrelse. En dobbelt terrassedør forlænger opholdsrummet ud på den solrige terrasse.Foruden rummene, der samler, kan I se frem til at indtage tre værelser. To af dem ligger side om side, mens det tredje er for sig selv. Der er også et praktisk bryggers med egen indgang samt et badeværelse med en muret bruseniche.Uderummene tilfører yderligere værdi, for her er et hyggeligt terrassemiljø både foran huset og om mod baghaven, så I kan følge solen fra morgen til aften. Der er også en stor græsplæne med gamle træer, og over den omkransende hæk, der giver privatliv, kan I øjne skoven og de åbne vidder.I bosætter jer helt og aldeles fremragende her i trygge, rolige omgivelser og med alle hverdagens fornødenheder inden for kort gå- eller cykelafstand.Vil I se mere? Book en fremvisning allerede i dag og kom ud og mærk stemningen i det dejlige hjem….