Paarupvej 20, 5210 Odense NV

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Mindre villa i Paarup – tæt til alt

Overskuelig villa på 126 etagemeter – attraktiv adresse i Paarup

Vi medgiver gerne, at 63 boligkvadratmeter hører til i den lave ende af spektret. Men medregner man den gode kælder, tegner denne villa et samlet billede på 126 reelle etagemeter. Villaen fra 1961 gør sig dog især positivt bemærket ved sin attraktive adresse, hvor du kun har 200 meter til Meny på Rugårdsvej.

For der er ikke tvivl om, at det er den gode beliggenhed, der kaster lidt stjernestøv på boligen. Paarup er en populær Odense-forstad, hvor de fine indkøbsmuligheder suppleres af en god, lokal skole og idrætsfaciliteter, som ud over de gængse halsportsgrene også inkluderer en skytteforening og en rideklub i nærområdet. Du får én kilometer til Tarup Centret, og går turen de fire kilometer til City, er det værd at lægge ruten omkring Langesøstien, der er få hundrede meter længere, men til gengæld også dét smukkere.

Villaen ligger på en 581 m2 stor grund, og størstedelen af udeområderne gemmer sig bag huset. Den sydvendte have er anlagt med en lille græsplæne og en solrig terrasse, men det meste af arealet er faktisk inddraget til en betragtelig køkkenhave, så hvis du drømmer om at hoppe med på de nyeste selvforsynende tendenser, ligger det lige til højrebenet. En garage på 27 m2 får du også med.

En pragmatisk og umiddelbar indretning kendetegner huset, som byder på et højt stueplan og en god kælder. I stueplan ligger både køkkenet og boligens badeværelse sammen med en lys stue og et enkelt lille værelse. Kælderen er indrettet med en håndfuld disponible rum og et vaskerum. Et par af de disponible rum fremstår allerede i pæn og anvendelig stand.

Summa summarum er det en bolig, der åbner for rigtig mange muligheder. Du kan sætte gang i den helt store modernisering, eller du kan nøjes med at vælge nogle få indsatsområder, hvis boligen som udgangspunkt matcher dine behov. Grunden er desuden stor nok til, at boligarealet kan udvides med en tilbygning, hvis du får behov for mere plads.

Kontakt os for at høre meget mere om mulighederne ved en fremvisning….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Paarupvej 20 , 5210 Odense NV1.295.000 kr.13.639 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.615 kr/mdrVillaEnergimærke: FStørrelse: 63 ㎡Grund: 581 ㎡Antal værelser: 2Opført i: 1961