Palermovej 5, st.. tv., 2300 København S

2300 palermovej 5 st tv 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
Vis alle anmeldelser

Beskrivelse

Lejligheden
Det kan være det unge par, de studerende venner eller den lille familie, der falder for denne dejlige lejlighed i det populære Italiensvejskvarter, der placerer jer centralt på Amager. Her skal I se nærmere på en treværelses stuelejlighed, der råder over 69 kvadratmeter med en optimal og delevenlig planløsning. En nydelig entré leder jer naturligt videre mod samtlige rum, der tæller to værelser, et badeværelse, et køkken og en god stue. Plankegulve løber som en rød tråd i indretningen, hvor de tilfører hjemmet sjæl og charme, og derudover er lejligheden utrolig velholdt, så det bliver en fornøjelse at flytte ind. I får bl.a. et pænt køkken med lyse fyldningsfronter og masser af skabsplads, og I får et stort flisebadeværelse, der er indrettet med både separat brus og udluftningsvindue. Et dejligt plus er desuden, at der er gulvvarme i hele lejligheden. 
Ejendommen
Det er en klassisk 30’er-ejendom, der byder jer velkommen på adressen – en pæn og enkel rødstensejendom, som huser jeres lejlighed i stueetagen, der er hævet et stykke over gadeplan. Cyklen kan parkeres side om side med gadedøren, og herfra har I få skridt op til hoveddøren. I har også få skridt ned igen, når I vil nyde sommervejret i den dejlige, lukkede gård, der med lejlighedens praktiske placering i stueetagen vil føles som jeres egen hyggelige baghave.
Området
Et stort plus ved jeres nye lejlighed er beliggenheden. I slår jer ned på en eftertragtet adresse i Italiensvejskvarteret, hvor I bliver naboer til rolige villaveje, der folder sig ud mod Amager Strandpark. Samtidig bor I centralt i forhold til bylivet, for I bor på grænsen til Amagerbro, som frister med kaffebarer, spisesteder og en verden af take-away. Der er også kun 500 meter til metroen ved Lergravsparken, ligesom I kan gå til såvel Amagerbrogade som Amager Centrets mange butikker. Derudover har de studerende en hurtig cykeltur til bl.a. Søndre Campus og ITU, og cyklen kan også nemt forbinde jer med Indre By og brokvartererne.Kontakt os for en fremvisning!

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Palermovej 5, st.. tv., 2300 København S4.795.000 kr.69.493 kr/㎡Ejer Udgifter: 4.886 kr/mdrlejlighederEnergimærke: ukendtStørrelse: 69 ㎡Grund: ㎡Antal værelser: 3Opført i: 1937Sidste tilstandrapport er fra: fejl check den her

0
Vi savner din anmeldelse, håber du bidrager :-)x