Beskrivelse
Lejligheden
Det kunne meget vel være her på Amager, at hverdagen skal begynde og slutte. På Palermovej kan du nemlig få hjemme i en hyggelig ejendom med et grønt gårdmiljø og kort afstand til såvel metro som Lergravsparken. Samtidig kan du se frem til en lys lejlighed med to altaner som samlingspunkt.
Du bliver den nye ejer af en charmerende lejlighed med 52 veldisponerede kvadratmeter, hvor entréen naturligt binder boligen sammen, og giver adgang til alle rum helt uden spildplads. Stue og køkken forbindes via franske døre og gør hverdagen nem med både fælles madlavning og samvær. Det er også fra hhv. stue og køkken, at du får adgang til lejlighedens to altaner. I køkkenet får du desuden en praktisk opvaskemaskine, og så fuldender et badeværelse og et soveværelse, der nyder godt af masser naturligt lys, planløsningen.
Ejendommen
Lejligheden ligger i en velholdt rødstensejendom med hyggelige fællesarealer. Ejendommen har et grønt gårdmiljø med flere opholdszoner, cykelparkering og en rolig stemning trukket væk fra byens tempo. De to altaner vender hver mod hvert sit verdenshjørne, og den ene endda med en rolig udsigt over gården. Ejendommen er desuden solid og tidstypisk med den karakteristiske murstensfacade, som kendetegner området omkring Lergravsparken.
Området
Det er et hyggeligt og roligt område på Amager, du flytter til, hvor metro og indkøbsmuligheder befinder sig inden for 600 meter. Lergravsparken og Amager Strandpark ligger en gåtur fra gadedøren, og her er der gode betingelser for udeliv og naturskøn idyl. Er det ikke naturens kald, der trækker i dig, kan du i stedet snuppe metroen fra Lergravsparken St. forbi det inderste København og gå på opdagelse i byens kuraterede handels- og kulturliv. Ellers kan du cykle til Amager Centret, som banker på med skønne shoppingmuligheder. Går turen til gengæld mod fjerne destinationer, er der kort afstand til Øresundsmotorvejen.Kontakt os for en fremvisning!


