Beskrivelse
Langsøen og byen som kulisse fra 20. sal i Papirtårnet
Højt over Silkeborgs tage ligger denne elegante bolig på 20. sal i det markante Papirtårn. Her venter 151 velindrettede m² fra 2020, hvor arkitektur, kvalitet og en enestående udsigt går op i en højere enhed. De store vinduespartier åbner hjemmet mod Silkeborgs karakteristiske bybillede, Langsøen og himlen, mens den vestvendte altan inviterer til at følge dagens sidste lys.Her får I med andre ord en bolig, hvor den høje beliggenhed ikke blot giver en spektakulær udsigt, men også en særlig fornemmelse af at være hævet over byen – med Silkeborg og Langsøen som en levende kulisse fra morgen til aften.


