Parkvej 162, 7500 Holstebro

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Velholdt 70’er villa i populært kvarter nær Vandkraftsøen

På en lukket stikvej i et attraktivt kvarter, nærmere bestemt Parkvej 162, venter en pæn og velholdt villa. Villaen, der er opført i år 1970 og siden tilbygget i år 1990, giver med sine i alt 169 m2 i en god planløsning, gode rammer for familielivet. Dette opleves blandt andet med de store opholdsrum bestående af spisestue i åben forbindelse med opholdsstue og ikke mindst det fantastiske multirum, hvor der er plads til forskellige aktiviteter eller hvad Jeres behov end måtte være. Her kan I få det store kontor I måske altid har drømt om, eller legerummet for såvel store som små. Mulighederne er mange og med desuden hyggelige detaljer som brændeovn og loft til kip, kan I her se frem til et areal i huset med en god rumfornemmelse – hvor der er højt til loftet i mere end en forstand! Den 700 m2 grund med lukket have omkranset af tæt hæk byder på græsplæne, pæne bede, drivhus og indtil flere højbede. Desuden sydvestvendt overdækket terrasse og ved den integrerede carport er der redskabsrum med plads til græsslåmaskine m.m. Med den korte afstand til Holstebro bymidte samt den omkransende smukke natur f.eks. Vandkraftsøen, der med hjertestien omkring indbyder til fysisk udfoldelse, er området og kvarteret et attraktivt og populært sted at bo. Villaen fremstår velholdt med flere charmerende originale detaljer i sin klassiske stil, for opførelsen i år 1970 – herunder de indbyggede mørktræsskabe. I træder ind i en rummelig entre og fordelingsgang med skabe såvel som adgang til gæstetoilet og hjemmets bryggers med masser af opbevaringsplads og praktisk vaskesøjle. Tre gode værelser inkl. det store dejlige multirum med mange anvendelsesmuligheder. Dertil kommer badeværelse med bruseniche. Så drømmer I om en bolig nær byens mange tilbud såvel som den skønne natur, er dette en bolig I bør tage et kig på….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Parkvej 162 , 7500 Holstebro1.795.000 kr.10.358 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.570 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 169 ㎡Grund: 700 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1970