Beskrivelse
Charmerende byhus med skøn have centralt i Rønne
Lige på grænsen til Rønnes gamle bymidte ligger dette stemningsfulde byhus. Der er tale om en velholdt og charmerende ejendom i halvandet plan, hvor du kan se frem til et køkken-alrum med dagligstue en suite samt et badeværelse og to rummelige værelser. Ydermere medfølger en skøn have med gode udhuse og private fornemmelser, og der er også fine parkeringsforhold på matriklen.


