Beskrivelse
Velbeliggende villa med muret garage og skøn have.
Åbent hus med tilmeldingskrav 28/4 – klik på billede –
Med god beliggenhed på Porsager i det attraktive Albertslund Vest, sælges gedigen rødstensvilla med opmurede gavle, 28 kvm. kælder og god muret garage. Huset fremtræder i stort set oprindelig stil, men pæn og velholdt. Der er en dejlig, helt ugeneret solrig vestvendt have med rødstensmur mod nabo. Husets indvendige vægge fremtræder mange steder i mursten og vinduer skiftet i 1995.
Indeholder: Rummelig vinkelstue, hvor spisestuen pt. er adskilt af et glas skydedørsparti. Stuen har flotte vindueskarme i sten og fuldmuret endevæg i fine håndstrøgne mursten. Fra stuen udgang til gammel lukket terrasse og den hyggelige have der bl.a. rummer et rundt glaslysthus der vil være oplagt at bruge som udestue på blæsende dage. Godt østvendt spisekøkken. Soveværelse med indbyggede skabe samt 2 børneværelser ligeledes med skabe. Oprindeligt badeværelse med kar og gulvvarme samt dobbelt håndvask. Der er plads til at der kan etableres toilet på badeværelset. Separat toilet. Bagudgang til overdækningen mellem huset og den rummelige murede garage.
Der er udvendig + stejl indvendig trappe til kælderen der rummer fjernvarme/vaskerum samt godt lille værksted.
Området: Porsager er en af de attraktive villaveje i Albertslund vest og måske en af de mest trafikstille af dem alle. Man er tæt på de rekreative udfoldelsesmuligheder i Vestskoven og man har Nordeuropas største opvarmede badesø og den idylliske Herstedvester landsby i umiddelbar nærhed. De gode børneinstitutioner ligger nærmest som perler-på-snor rundt om Porsager og skolen er også i gåafstand fra huset. Man har lavpris supermarked og nærbutikker i selve området….