Beskrivelse
144 m2 bolig + 83 m2 kælderBeliggenheden er en af ejendommens helt store kvaliteter – tæt på skole, indkøb, bymidten og med nem adgang til både kultur, natur og transport. Du får med andre ord en villa, der giver dig det bedste af to verdener – rolig hverdag i hjemlige rammer og nærhed til byens liv. Denne rødstensvilla er charmerende og med den skønneste udsigt over landskabet mod Rønnebæksholm og Fruens Plantage samt Åsen med det fredede område i baghaven.Boligen er opført i røde mursten, tegltag og opvarmning sker med luft til vand varmepumpe samt ældre brændeovn, som kan supplere rigtigt godt i overgangsperioder.Grunden er på 767 m2 og går helt til toppen af Åsen, hvor gå-eller cykelture kan nydes. På ejendommen findes carport, drivhus, udhuse og brændeskul. Der er virkelig mange skønne træer og buske i denne nyttehave, bl.a. æbletræer, blommetræer, vindruer og brombær. Boligen er på hele 144 m2 bolig + 83 m2 kælder.Indeholder: Rummelig og charmerende trappeopgang til husets 1. sal og kælder. Husets stueetage indeholder; Entre. Flot badeværelse med gulvvarme, bruser og vaskemøbel. Ældre køkken med udgang til baghaven. 2 stuer en suite, den ene med brændeovn. Værelse.1. sal; Repos. Gang. Badeværelse med bruseniche og vaskemøbel. Køkken. Opholdsstue. Værelse.Kælderen er rå og højloftet med flere disponible rum. Fyrrum med luft til vandanlæg.


