Beskrivelse
Veldisponeret sommerhus på en dejlig grund i Lyngså
Åbent hus med tilmeldingskrav 18/6 – klik på billede –
Velkommen til Prebensvej 6 og dette dejlige sommerhus beliggende i Sønderklit i Lyngså. På Prebensvej 6 får I en skøn placering, hvor grundens baghave grænser op til åbne marker. Grunden er flot bevokset med træer i skellet rundt om matriklen, hvilket giver jer helt private omgivelser at nyde jeres ferie i. Med Lyngsås placering direkte ud til Kattegat, er der fra adressen kun ca. 500 meter til en skøn badestrand, hvor sommerdagene hurtigt kan få ben og gå på. Aftenerne kan med fordel tilbringes I Sæbys bymidte, som ligger ca. 10 km. nord for Lyngså. Her finder I flere gode spisesteder, specialbutikker og indkøbsmuligheder, mens Sæby Havn specielt også er en oplevelse værd.
Fritidshuset ligger på en 1.200 kvadratmeter stor grund, hvor der er masser af plads til leg og aktivitet på den store græsplæne. Mens de små boltrer sig i haven, kan forældrene roligt trække sig tilbage på den store træterasse, som snurrer sig i en vinkel rundt om huset. Her har I mulighed for at nyde solen fra den står op til den går ned i helt private omgivelser – Grillmiddagen kan også nydes her på ægte sommerhus manér.
Indenfor venter et lyst indrettet fritidshus, som fordeler sig over 77 boligkvadratmeter – her er det specielt det store og lyse opholdsrum, der løber med opmærksom. Det er netop her, at de fleste timer vil blive brugt i samvær med familie. Opholdsrummet ligger i åben forbindelse med køkkenet, hvor der både er spiseplads og opholdsstue. Opholdsrummet er indrettet med brændeovn, som kan lune på de koldere dage. Fra stuen er der direkte udgang til terrassen mod syd. Fritidshuset byder på 3 reelle værelser, hvoraf det ene har adgang til et ekstra lille værelse, som enten kan bruges til opbevaring eller måske et lille kontor. Derudover får I et fint lille badeværelse samt en entré.
I får på grunden et fint udhus på 13 kvadratmeter med tilhørende brændeskur. Helt ideelt til opbevaring af haveredskaber, havemøbler mv.
Skal I med på fremvisning? Vi glæder os til at byde jer velkommen!…