Beskrivelse
Kom med til Rævehøjparken i Hjortekær, hvor en indbydende stuelejlighed med tilhørende gårdhave nu kan blive din. Lejligheden er lys og rummelig og består af et køkken-alrum, et soveværelse og et brusebadeværelse. Ydermere bosætter du dig i rolige omgivelser tæt på Dyrehaven. Omgivelserne er fredelige, hvilket især skyldes naboskabet med Jægersborg Dyrehave, der indbyder til udflugter året rundt og dagligt danner ramme om gåture og løbeture. Cykler du gennem Dyrehaven mod øst, kommer du også ud til sandstrande og havnemiljøer langs Øresund. Ligeledes ligger der mange fritidsaktiviteter nær hjemmet, og med få kilometer til det centrale Lyngby når du også velassorterede indkøbsmuligheder på et øjeblik. Endelig er det praktisk, at du nemt kan komme på motorvejen, og snart kan Letbanen føre dig ind til Lyngby C.Det er en velholdt ejendom fra 1981, der møder dig på adressen. Med bopæl i stueetagen kan du se frem til en lukket gårdhave, hvor du kan nyde udelivet ganske ugeneret. Der er god plads til at skabe en oase med grønne planter og blomster, og derudover er der fine solforhold. Inden døre i boligen er der en behagelig atmosfære, og det skyldes blandt andet de dejlige lysindfald og pæne parketgulve. Køkken-alrummet udgør lejlighedens opholdsrum, hvor du kan samle familie og venner om stemningsfulde stunder på tværs af madlavning og andre aktiviteter. Selve køkkenet er nydeligt og tidssvarende. Dernæst kan du se frem til at indrette soveværelset, hvor du snildt får plads til både dobbeltseng og kommode, og også på badeværelset er der rigeligt rum til dagligdagens gøremål. Alt i alt er der skønne timer i vente her, hvad angår både bolig og beliggenhed. Kontakt os for en fremvisning.


