Beskrivelse
Et unikum af en beliggenhed i de smukkeste omgivelser
Nu har I muligheden for at erhverve jer én af vestkystens bedst beliggende perler. Sommerhuset er beliggende i Nymindegab nærmere betegnet på Redningsvejen. Huset har været i samme families ejerskab i mange år og er gennem årene løbende blevet passet og vedligeholdt med bl.a. udskiftning af døre og vinder samt stråtag. Rundt om huset er der flere solkroge og terrassepladser, så det er altid muligt at finde læ.
Huset fremstår med en autentisk og yderst smagfuld indretning i den smukkeste Badehotelstil.
Indeholder i stueplan: Entré. 2 værelser. Pæn og funktionel køkkenafdeling med god bord- og skabsplads. Flisebelagt badeværelse med bruseniche. Hyggelig spisestue hvorfra der er adgang til opholdsstuen. Opholdsstuen er smagfuldt indrettet og herfra er der en smuk udsigt til den omkringliggende natur. Fra spisestuen er der opgang til 1 salen, som byder på en lille mellemgang, hvorfra der er adgang til 2 værelser.
Ydermere er der en kælder, hvor der er gode opbevaringsmuligheder og vaskemaskine.
Huset er beliggende på lejet statsjord med gunstige vilkår – Mulighed for indgåelse af ny 30 årig lejekontrakt med Naturstyrelsen.
Et hus som dette kan ikke beskrives med ord, men kræver en fremvisning….