Beskrivelse
En smuk villa med udsigt til Nørreballe Nor
En meget smuk og renoveret lille villa, med den flotteste udsigt til naturgenopretningsprojektet Nørreballe Nor, som er et 69 ha stort område med en 54 ha stor sø. Størder op til Tryggelev Nor. Området er utroligt smukt, og med et meget rigt fugleliv.
Når mange hører om Ristinge tænker de fleste på de gode badestrande ved Hesselbjerg og Ristinge, og disse strande har en stor tiltrækningskraft på både lokale og turister, som opholder sig i de mange sommer- og fritidshuse i området. Villaen på Ristingevej giver dig mulighed for at nyde både den smukke natur, og samtidig være i cykelafstand til de gode badestrande.
Igennem en periode på ca. 15 år er villaen nænsomt blevet renoveret, og fremstår superflot i en stil, som passer til en villa fra 1927, bl.a. kan nævnes som er skiftet i perioden fra 2006 og frem: badeværelse, tag, vinduer, køkken, gulve i køkken og stuer (incl. isolering under), hulmursisolering, maling af huset udvendigt i 2007 og i 2021, skorstenspibe, isat isokern og mm.
Huset er utroligt charmerende med køkken og 3 sammenhængende stuer, alle med flotte nyere trægulve, og med den hyggelige soveafdeling i tagetagen. Denne er fra gammel tid ikke registreret helt korrekt i BBR, og er reelt ca. 20 m2 større end angivet. Det samlede boligareal er derfor større i virkeligheden end annonceret. Dette forhold ændres ikke af sælger….