Beskrivelse
Lejligheden
Øverst beliggende i det ikoniske 8TALLET fra Bjarke Ingels’ tegnestue finder I en moderne og stemningsfuld lejlighed i to plan, hvor plads, lysindfald og beliggenhed med nærhed til bylivet går op i en højere enhed. Livet bliver nemt, og dagene bliver gode, når I slår jer ned i det opblomstrende Ørestad, omgivet af grønne områder og et driftigt handelsliv.
Lejligheden byder på en gennemtænkt planløsning over to strømlinede etager, hvor store vinduespartier og en åben rumfornemmelse skaber et dejligt lys og flow gennem hele boligen. På underetagen smelter køkken og stue naturligt sammen og skaber et sammenhængende opholdsrum, hvor der er plads til både hverdagens gøremål og gæster på besøg. Trappeforløbet inviterer op til overetagen, hvor to gode værelser og et lækkert badeværelse med separat brus ligger. Her er der gode anvendelsesmuligheder, hvad enten I har brug for pladsen til kontoret eller børnene.
Ejendommen
Fra lejligheden får I adgang til en skøn terrasse, der giver jer en helt naturlig forlængelse af boligen ud under åben himmel. Her får I samtidig udsigt over selve 8TALLET – den ikoniske, arkitekttegnede bygning, som udgør de ydre rammer om jeres fremtidige boligliv. 8TALLET er bygget med tanke på fællesskab og er bundet sammen af en kilometer lang gangsti, hvor I vil møde og hilse på naboerne, ligesom der er mulighed for at engagere sig socialt i klubber. I bygningen ligger også en restaurant, som I kan besøge.
Området
Ørestad blomstrer i dén grad op med masser af muligheder for både at tilgodese hverdagen og hygge sig med cafébesøg, shopping i Fields og gåture rundt i skønne Kalvebod Fælled, der omkranser bydelen. Med Vestamager St. lige rundt om hjørnet tilgår I også hurtigt liv og glade dage i hele resten af hovedstaden, mens muligheden for at tilkoble jer E20 gør denne adresse ideel for jer, der også har ærinder i resten af landet.
Kontakt os for en fremvisning!


