Rolighedsvej 20, 6392 Bolderslev

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

VELHOLDT BOLIG MED LANDLIG BELIGGENHED

Trænger I til luft og plads til familielivet både ude og inde, og har I lyst til at blive en del af et godt landsbyfællesskab med masser af aktiviteter og foreningsliv? Så er denne dejlige villa fra 1974 I Bolderslev måske jeres nye hjem, for her får I alt det, og lidt til, i fin pendlerafstand til både Aabenraa, Tønder og Sønderborg.Rolighedsvej ligger i den nordøstlige del af landsbyen Bolderslev, med træer og villakvarter til den ene side og marker så langt øjet rækker til den anden side. Huset er en klassisk etplansvilla i lyse mursten, og indenfor får I 171 kvadratmeter velindrettet bolig, der fremstår indbydende og velholdt. Hoveddøren åbner til et rummeligt bryggers med vaskemaskine, kummefryser, håndvask og god opbevaringsplads til overtøj og gummistøvler, og drejer vi til højre står vi i et klassisk køkken med kig til træer, himmel og marker. Fine mønstrede fliser over køkkenbordet giver rummet karakter, og alt i hårde hvidevarer samt rigeligt bord- og skabsplads gør den daglige madlavning nemmere. Her kan I indrette spisebord til lektielæsning og de hurtige måltider, og som en sidste bonus har rummet adgang til en overdækket terrasse, hvor I kan nyde morgenkaffen året rundt.Bevæger vi os videre ind i stuen, så mødes vi af flotte murstensvægge og lyse gulve, og I midten af rummet står brændeovnen klar til familiehygge på de kolde vinterdage. Der er plads til både langbord, læsekrog og sofahjørne, og gennem de brede vinduespartier og terrassedøren kan I nyde udsigten til haven, og om sommeren kan I smække døren op og forene stue og terrasse. Fra stuen fører en gang videre til husets tre værelser, alle med skab, og her kan I indrette jer med soveværelse, børneværelse, kontor, gæsterum eller noget helt femte. Sidste stop på rundturen er de to flisebadeværelser, hvoraf det største har både karbad og separat brus. Fra stuen udgår en delvist overdækket terrasse, der med sin sydvendte placering får sol året rundt. Til huset hører også udestue med pejs, vindrueranker og en fantastisk udsigt, og i forlængelse heraf ligger et skur og en carport. Hele 5694 kvadratmeter grund får I at boltre jer på, så der er god mulighed for boldspil, hulebygning og leg, og oven i hatte får I en ekstra bygning med tre store værkstedsrum. Landsbyen Bolderslev er et aktivt sted med et godt foreningsliv og mange fritidstilbud, og her er både skole og daginstitution. Indkøbene kan klares i Tinglev eller Hjordkær, der ligger en kort køretur væk, og I Aabenraa finder I et rigt og hyggeligt café- og butiksliv. Området har gode busforbindelser, og fra Bolderlsev går bussen direkte til Aabenraa, ligesom der er gode pendlermuligheder i bil til Sønderborg, Haderslev og Tønder, der alle kan nås på en halv time. Naturen omkring Bolderslev indbyder til lange gå- og cykelture, hvor man kan se langt og få luft og ro, og har I lyst til en udflugt, så er der ikke langt til dejlige Flensborg.Velkommen hjem….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Rolighedsvej 20 , 6392 Bolderslev1.295.000 kr.5.929 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.694 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 171 ㎡Grund: 5694 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1974