Beskrivelse
Gode parkeringsmuligheder, elevator samt både depotrum og kælderrumLejligheden
I overtager et moderne hjem med komfort og minimal vedligeholdelse, når I overtager nøglerne til denne dejlige treværelses lejlighed. Det kan være det unge par såvel som seniorerne eller den lille børnefamilie, der falder for de 91 m2, der står helt klar til at slå en tryg ring om jeres nye tilværelse. I kan rykke lige ind, pakke flyttekasserne ud og indrette jer på to fine værelser og i et stort, åbent leverum. Det tidløse køkken ligger ud i ét med stuen, så her kan I underholde jeres gæster, mens I lægger sidste hånd på middagen – og så vil I nyde effekten af det flotte lysindfald, der strømmer uforstyrret ind gennem de store vinduer. Derudover får I et nydeligt badeværelse med brus, og en praktisk detalje tæller de indbyggede skabe på begge værelser.
Ejendommen
I flytter ind i rammerne af moderne arkitektur fra 2005, og ejendommen ligger som en del af Karen Blixen Parken, der har hjemme i første parket til Grønningens rekreative omgivelser. Herfra skal I vende blikket mod 6. sal, hvor I er omgivet af lys og luft, mens I kan nyde synet af en fin udsigt, der strækker sig hele vejen mod Fælleden og Bella Sky til tårnene i det indre København – og det er uden problemer at bo på 6., for der er naturligvis elevator mod hoveddøren. Heroppe venter også to skønne uderum, nemlig de store altaner, hvor I kan nyde både morgenkaffen og en rolig aftenstund i solen.
Området
Der er gode parkeringsforhold i bebyggelsen, men oftest kan I lade bilen stå, for selvom I bor i et grønt og fredeligt kvarter, så bor I tæt på bylivet og helt tæt på metroen – hele to metrostop ligger indenfor en radius af 550 meter, så der er få minutter til bl.a. Indre By, når livet skal fejres med et restaurantbesøg eller en tur i teatret. I bliver samtidig naboer til både Bryggen, Fælleden, Koncerthuset og universitetslivet, og I kan ligeledes gå rundt til både indkøb, fitness og måske vigtigst af alt: Ismageriet – landets nok bedste isbutik.


