Beskrivelse
Gennemført lækker lejlighed med køkken-alrum og tre soveværelser på Islands Brygge
Nu har I muligheden for at få det bedste fra begge verdener med 98 optimalt udnyttede kvadratmeter, som befinder sig helt ideelt på Islands Brygge med en rolig beliggenhed blot en kort cykeltur fra indre bys livlige gader. Hjemmet her er en af de få fireværelses boliger i området, og foruden de tre gode og indretningsvenlige værelser, rummer den også et stort, fælles køkken-alrum såvel som et rummeligt badeværelse med separat brus og vaskesøjle. Lejligheden åbnes op via en entré, der er i åben forbindelse med køkken-alrummet, og hvor I vil finde god plads til at opbevare sko og jakker pænt. I køkken-alrummet har I ligeledes rigelig plads til at udfolde jer på, både i det veludstyrede HTH-køkken såvel som i stuen, hvor I uden problemer vil kunne indrette jer med både et blødt sofaarrangement og et spisebord. De tre værelser har alle en dejlig størrelse, og to af værelserne er udstyret med indbyggede skabe og egner sig helt perfekt til et væld af forskellige anvendelsesformål, så hjemmet her passer til alle fra den pladsglade single til børnefamilien, der ønsker en central men rolig placering. Lejligheden er dertil fuldstændig indflytningsklar og fremstår velholdt og indbydende med et gennemgående, kvalitetsbevidst materialevalg og et skønt lysindfald fra de store vinduer. I finder lejligheden beliggende på 1. sal i en nyere ejendom fra 2019, hvor alt står lige så knivskarpt og lækkert, som den dag, det blev opført. Ønsker I at træde udenfor, har I fra køkken-alrummet bl.a. adgang til en stor, møblerbar altan, der vender mod vest, så I her kan nyde godt af solens stråler efter arbejde eller over aftensmaden. Ejendommen er dertil tilknyttet en fin gård, hvor børn trygt kan lege. Med denne beliggenhed vil I få følelsen af at være en del af en landsby midt i storbyen, hvor der værnes om de lokale, naturskønne områder, såsom Amagerfælled, og hvor man samtidig kan nyde godt af alt det, som byen har at byde på af gode restauranter, hyggelige caféer og spændende butikker. I befinder jer kun en kort gåtur fra Bryggens fantastiske havnemiljø, hvor der er rig mulighed for badning, sejlads og mange andre sjove vandaktiviteter, så her vil I ikke kede jer. Adressen er ligeledes praktisk og er meget tæt på både offentlig transport, gode indkøbsmuligheder, skoler såvel som daginstitutioner. Dette er en lejlighed og et område, der skal ses med egne øjne, så kontakt os endelig for en fremvisning.HAR DU EN BOLIG, DER SKAL SÆLGES? SÅ RING STRAKS TIL NYBOLIG PÅ TELEFON 2870 2850 ELLER MAIL HERTIL: JWL@NYBOLIG.DK…