Ryttervænget 106, 3480 Fredensborg

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

1-plans villa med attraktiv beliggenhed

Ikke langt fra Fredensborg Bymidte findes Ryttervænget. Dette hyggelige villakvarter er meget børnevenligt og byder på godt naboskab. Kvarteret er meget attraktivt bl.a. takket være de skønne omgivelser. Den populære Endrup Skole og integreret daginstitution findes inden for få minutters gang. Det samme gør off. trafik, Esrum Sø og Slotsparken. Turen til indkøb, stationen og Fredensborgs hyggelige handelsstrøg er også hurtigt klaret – alt kan nås via trafiksikre stier.

Villaen er solid og velholdt. Planløsningen er traditionel og praktisk. Her er fire gode værelser, og der er fin mulighed for at etablere et 5. værelse. Lys stue med åbent køkken. To badeværelser. Småbørnsfamilier og hundefolket vil sætte pris på det store bryggers med egen indgang.

Huset er løbende moderniseret. I 2018 fik huset den store tur med nyt tag, nye lavenergivinduer/døre, nye badeværelser, nye elinstallationer, nye lofter, ny kloak m.m.

Haven er aflukket og fuldstændig ugeneret. På terrassen kan solen nydes fra formiddag til sen aften. I haven findes stort isoleret anneks – perfekt gæstehus, hjemmearbejdsplads, teenageværelse e.lign.

Søger I en familievenlig og nem villa med god beliggenhed? – kig forbi Ryttervænget 106.

Her er ingen bopælspligt….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Ryttervænget 106 , 3480 Fredensborg3.895.000 kr.28.852 kr/㎡Ejer Udgifter: 4.125 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 133 ㎡Grund: 1007 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1973