Sandby 12, 4520 Svinninge

 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
View all comments

Beskrivelse

Familievilla med landsbyliv og naturskønne omgivelser

Drømmer I om plads, marker i baghaven og det gode landsbyliv? Så kom med til denne fine familievilla i Sandby vest for Holbæk, hvor omgivelserne byder på natur, natur og mere natur. Om I er pendlere til Holbæk, Kalundborg eller København, så kan I her få et roligt helle at komme hjem til, hvor familiehyggen har bedst tænkelige rammer. Velkommen!En nydelig og velpasset have, hvor flagstangen vajer, er det første, I møder på Sandby 12, og følger I flisegangen, så bliver I ledt videre til jeres måske kommende hjem; en flot og klassisk rødstensvilla. De første mursten blev lagt i 1917, men både ude og inde fremstår boligen velholdt og indbydende for nye ejere, som vil slå rødder her.Begynder vi rundturen udenfor, så får I her en have, der primært er anlagt som græsplæne, så den er både nem at holde og optimalt underlag for små fodboldaspiranter. Bilen kan parkeres i carporten, mens den rummelige terrasse kalder på masser af udehygge og grill året rundt, da den er delvist overdækket.Gennem hoveddøren er det første, I møder, en lys entré med en smuk trappe i hvide og sorte kontraster. Flotte ensartede gulve leder jer herfra til resten af stueplanet, der rummer køkken, stue, udestue og et badeværelse med separat brus samt bryggers og soveværelse med tilhørende badeværelse. I sidstnævnte kan I voksne indrette jer med voksentid og et badeværelse, der byder på hverdagsluksus – flisegulv, lækker separat bruseniche og ikke mindst spa.Komforten går igen i køkkenet, der med alt i hårde hvidevarer og masser af bord- og skabsplads giver hjemmekokken gode arbejdsforhold; det hele i et stilet design med mørke overflader og gyldne detaljer. Stuen byder på et skønt lysindfald gennem brede vinduespartier samt plads til både langbord og flyder-sofa, så her kan I slænge jer og slappe af foran tvet eller samles over spisebordet til brætspil, lektielæsning og gode måltider. I direkte forlængelse heraf ligger en skøn og veloplyst udestue, mens der i bryggerset er der ekstra indgang til de mudrede gummistøvler og vaskefaciliteter.De to etager er på samlet 169 kvadratmeter, og på førstesalen leder et repos videre til to dejlige værelser, hvor børn eller teenagere kan få deres egen afdeling. Det ene rum byder på et hyggeligt tagvindue, det andet på indbygget skab, og som en sidste bonus har huset fået varmepumpe i 2021.Det hele er altså på plads indenfor, men omgivelserne har også deres at sige. Sandby er nemlig en aktiv landsby med egen gårdbutik og et forsamlingshus med fastelavnsfest og mange andre aktiviteter. Indkøb, skole og daginstitution kan klares i både Gislinge og Svinninge, der begge ligger kun 5 minutters køretur væk. Holbæk, Kalundborg og Roskilde kan nås på en halv times køretur, og København kan I køre til på under en time. Den omkringliggende natur skal selvfølgelig også nævnes: tag en vandre- eller cykeltur blandt marker og åbne vidder eller tag en stranddag på Vesterlyng Strand….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Sandby 12 , 4520 Svinninge1.495.000 kr.8.810 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.865 kr/mdrVillaEnergimærke: A2010Størrelse: 169 ㎡Grund: 553 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1917

0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x