Savværksvænget 9, 5474 Veflinge

 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
View all comments

Beskrivelse

Moderne etplansvilla med fire værelser i hyggelige Veflinge

Åbent hus med tilmeldingskrav 12/12 – klik på billede – 126 m2 (jf. BBR) er den perfekte boligstørrelse. Det er uanset, om der er tale om et begynderhus eller boligen, der skal udgøre rammen om et behageligt otium. Sagen bliver kun endnu bedre, når pladsen er perfekt udnyttet med fire værelser og lyse opholdsrum – og særligt når hele herligheden ligger på en lukket vej i en rolig, attraktiv del af Veflinge.Her får I en lys og moderne etplansvilla fra 2006 med karakteristika som store vinduespartier og et valmet tag med antydningen af svaj. En af de detaljer, I kommer til at sætte allermest pris på, bliver den lange indkørsel, som sikrer jer en uforstyrret beliggenhed. Der er carport under tag, mens et par gode udhuse står for ekstra plads til opbevaring. Huset er et godt eksempel på, at etplansvillaen ikke har stået stille, siden boligkonceptet fik vind i sejlene i 60’erne og 70’erne. Den optimale udnyttelse af pladsen hører til de åbenlyse forbedringer, men også de forbundne opholdsrum er en moderne opgradering, som de fleste sætter pris på. Et sammenhængende materialevalg med et charmerende strejf fuldender boligoplevelsen på tværs af afdelingerne, mens også de murede, rundbuede åbninger er en gennemgående detalje, som skaber en god harmoni i indretningen. Centralt ligger køkken-alrummet, der samtidig agerer bindeled til stuen og de øvrige afdelinger. De fire værelser har alle en god, regulær størrelse og er endda udstyret med indbygningsskabe. Nøjagtig samme gode takter gælder desuden for både badeværelset og bryggerset. Alrummet og stuen forbindes af et sæt franske døre, og via alrummet har I ligeledes direkte adgang til den overdækkede del af terrassen, som nyder godt af sine skydevinduer. Dermed har terrassen udestuekvaliteter, når I holder vinduerne lukkede, og omvendt kan I hurtigt åbne helt op til sommervejret, når den tid kommer. Jeres sydvendte have er nem at gå til, hvilket blandt andet skyldes, at der er prioriteret flere ugenerede terrassemiljøer. En nyere udstykning udløser almindeligvis ikke en central adresse, men når byen ikke er større end Veflinge, er dét blot en fordel. Her får I skønne, naturrige omgivelser kombineret med kort afstand til præcis de fornødenheder, man gerne vil have ved hånden. Veflinge har pasningsmuligheder og en lokal afdeling af Havrehedskolen, der går til og med 5. klasse, inden skolegangen fortsætter i nabobyen Morud. Alt i alt et godt og gedigent hus – kontakt os for en fremvisning. Klik her – følg EDC Søndersø på Facebook og få indblik i det nordfynske boligmarked, konkurrencer og meget mere!…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Savværksvænget 9 , 5474 Veflinge1.695.000 kr.12.807 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.985 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 126 ㎡Grund: 1217 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 2006Sidste tilstandrapport er fra: 2023-12-11 check den her

0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x