Beskrivelse
Charmerende hus nær skole, institutioner og bus – 114 m2 + badevær. og bryggers
Velkommen til Kastrup, der ligger lidt nord for Vordingborg. Her kan I nu overtage den fine villa på Sct. Clemensvej 88, som er ganske velholdt og ligger nær skolen og bussen. Hjemmet er opført i 1907 og består af 114 kvm i halvandet plan. I stueetagen er der et værelse, et badeværelse, et bryggers, en stue og et køkken med adgang til et disponibelt rum. Førstesalen bidrager med to værelser mere og en indretningsvenlig repos, og grunden er på 689 kvm. I bosætter jer dejligt her på adressen, for inden for halvanden kilometers radius finder I alt til hverdagen. Det gælder eksempelvis Gåsetårnskolen afd. Kastrup, dagtilbud og indkøbsmuligheder, mens bussen kører under 100 meter fra hoveddøren. I bil kommer I til Vordingborg på bare fem minutter, og her venter jer en herlig bymidte med butikker, spisesteder og historiske vartegn. Villaen præsenterer sig særdeles pænt med en hvid facade, hvide dannebrogsvinduer ud mod vejen og en indkørsel. Indenfor oplever I et indbydende indretning, hvor alle kvadratmeter er godt udnyttet. Stuen har en rigtig fin størrelse, og solen strømmer ind fra både øst og vest. Fra stuen tilgår I det ene værelse samt køkkenet, som er udført i en praktisk U-form, så der er dejligt med albuerum til madlavningen. Det disponible rum er oplagt til viktualierum, og fra køkkenet kommer I til bryggerset og dernæst badeværelset, som er ganske rummeligt med en stor, muret bruseniche, væghængt toilet og et elegant badeværelsesmøbel. På førstesalen kan I indrette reposen som kontor, mens de to soveværelser kan blive til hyggelige børneværelser. Fra bryggerset er der udgang til en solrig fliseterrasse, som vender perfekt mod syd og vest. Udover terrassen har I glæde af en nem græsplæne og et praktisk udhus, der har mange muligheder….