Seglager 22, 8370 Hadsten

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

SUBLIM KVALITETS VILLA – FULDMURET OG MED MATERIALER I ØVERSTE KLASSE

Så er der dømt udsigtsvilla i én af Hadstens nyere, sydlige udstykninger. Det her er et hjem, der er skabt med øje for hverdagsluksus, og materialer i højeste kvalitet. Kom på besøg i en villa, hvor rummelighed er i højsædet, og gå på opdagelse i de gode materialer og i den stilsikre atmosfære, hvor sildebensparkettet følger jer rundt. Opholdsrummene ligger øverst, for det er selvfølgelig på den måde, at I får mest ud af udsigten – og der er meget udsigt at komme efter! Vinduerne strækker sig nemlig langt over hovedhøjde; det gør himlen og horisonten på den måde også. Det er svært at sige, om det er selve vuet fra opholdsrummene, køkkenet med viktualierum og ovenlys, eller om det er masterafdelingen, der gør det bedst. Hvorom alting er, udstråler hjemmet lødighed af højeste kaliber, og lad os således afslutte boligens vel over 200 kvadratmeter med stueplan, der tilbyder jer endnu flere værelser, endnu et badeværelse og et godt bryggers, der leder direkte videre ud i den store garage. Det her er en ejendom, der bare bliver ved med at give. Dobbeltgaragen er én ting; tagterrasserne, foruden det bløde græs, er en anden, og de tilbyder jer sol dagen lang. Her bliver særligt den omtrent 50 kvm store af dem et udsøgt helle under solen både til hverdag og til festlige selskaber – for her er der sandelig plads til samværet såvel som til selskabsløven. Hvor ligger Seglager 22? Jo, den placerer sig roligt; det har stuernes udsigt allerede gjort klart, hvor markerne begynder lige om hjørnet. Samtidig er I forbundet med hele Hadsten, hvorfra der ikke er langt til indkøb, skole og fritidsliv. Der er faktisk bare en kilometers radius til alt dette, og lægger I en kilometer oveni, har I Hadstens bymidte og station. Og så placerer I jer i smørhullet mellem Randers og Aarhus ca. 25 minutters kørsel fra jeres måske fremtidige eksorbitante, pompøse, pragtfuldt velafstemte rammer….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Seglager 22 , 8370 Hadsten6.495.000 kr.26.510 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.076 kr/mdrVillaEnergimærke: A2015Størrelse: 219 ㎡Grund: 835 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 2021