Sixtusvej 15 3-mf, 2300 København S

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Nyrenoveret lejlighed på 34 etagemeter

Velkommen til Sixtusvej 15, 3. mf. – en lejlighed vi har glædet os til at kunne præsentere! Vi har her at gøre med en bolig der er omdannet fra tidligere at være loftsrum, til nu at være den perfekte studiebolig. Du bosætter dig i en pæn og velholdt ejendom fra år 1934, som ideelt giver en rolig placering samtidig med, at du er i nærheden af Metro, indkøb, Amager Strandpark og meget mere. Ejendommen er drevet af en utrolig, velfungerende bestyrelse, som har sørget for at ejendommen løbende er blevet renoveret. Her er det værd at nævne en omfattende tag- og facaderenovering. Ejendommen har desuden cykelkælder, tørrerum, fælles vaskefaciliteter. Lejligheden er blevet renoveret totalt, og byder bl.a. på nye, brede plankegulve, ny elektricitet, istandsat badeværelse m. terrazzo gulv og separat brus, for blot at nævne nogle ting. Dertil er der 4 registrerede kvadratmeter i form af hemsen. Du træder direkte ind i et helt i gennem fantastisk rum, hvor du med det samme bemærker det imponerende lysindfald fra lejlighedens ovenlysvindue. Her er åbnet op til kip, hvilket sikrer en god loftshøjde og plads hele vejen rundt. Køkkenet fremstår i rene og naturlige farver med en flot træbordplade, og har desuden indbygget ovn og induktionskomfur. Køkkenets placering er optimalt i forhold til spisebordets placering, hvor du kan sidde og nyde kigget ud af det store vinduesparti. Herfra kan du trække dig tilbage i den hyggelige krog hvor du med fordel kan placere flydesofaen. Trappen kan du trække ud fra væggen, og bevæge dig op til hemsen som er 1,55 meter bred, og 3,75 meter lang hvorfor man med fordel kan indrette dette som soveplads. Slutteligt finder du lejlighedens badeværelse, som resten af lejligheden er komplet istandsat. Her strømmer lyset ind fra ovenlysvinduet, og skaber den rette kontrast med de anvendte materialer. Som om det ikke var nok, ligger lejligheden på en absolut ideel beliggenhed, der perfekt kombinerer by og natur. Fra lejligheden har du 450 meter til Lergravsparken Metro st. som på blot 3 stop fører dig til Kongens Nytorv. Er vejret til en cykeltur, kan du på under 5 minutter befinde dig på Amager Strand, hvor du kan nyde den dejlige badestrand. Du er desuden placeret med ganske kort afstand til alle Amagerbrogades fristelser i form af specialbutikker, hyggelige caféer og spisesteder. I kan nyde et rigt kulturliv med livemusik og meget mere i Amager Bio, som ligger lige rundt om hjørnet, mens det hyggelige Sommerloppe-marked hver søndag byder på hyggelige, åbne boder.Vi glæder os til at fremvise denne skønne lejlighed for dig! Går du i salgstanker, er du meget velkommen til at kontakte os for en aftale om en uforpligtende salgsvurdering….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Sixtusvej 15 3-mf, 2300 København S1.395.000 kr.46.500 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.167 kr/mdrEjerlejlighedEnergimærke: EStørrelse: 30 ㎡Grund: 0 ㎡Antal værelser: 1Opført i: 1934