Skibsbyggervej 15, 2660 Brøndby Strand

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Mulighedsrig etplansvilla med attraktiv placering!

Vi byder nu indenfor i en gedigen og velbygget villa fra 1966, der med masser af retro, originale detaljer samt en god rumfordeling er den ideelle mulighed for det unge par eller børnefamilien, der ønsker at sætte deres eget præg på sit fremtidige hjem. Som I lader bilen trille ned ad den rolige villavej og videre ind i indkørslen her ved nr. 15, vil I straks fornemme, at dette er et godt sted at bo. På matriklen, der strækker sig over 625 kvadratmeter, er der i hvert fald sørget for det praktiske med en rummelig og aflukket garage, der er belejligt placeret lige ved siden af hjemmets hoveddør. Men før vi går indenfor, er det værd at tage et kig på baghaven, der både er frodig og ugeneret, og hvor I hurtigt kan få skabt forskellige opholdszoner og faciliteter, der understøtter udelivet. I skal dog selvfølgelig ikke snydes for at se husets indre, for her udfolder de 109 kvadratmeter sig over ét veldisponeret plan. I entréen kan I parkere sko og overtøj i store skabe, og et rummeligt gangareal giver herfra adgang til husets tre store og lyse værelser. Lys er bestemt ikke en mangelvare i hjemmet, for de store vinduespartier er en gennemgående tendens. Dette gør sig i sandhed gældende for den store vinkelstue, som har direkte adgang til køkkenet. Her er indretningspotentialet enormt, og hvad end I ønsker at skabe et køkken-alrum, opdele og etablere et ekstra værelse eller noget helt tredje, står det jer helt frit for. Vi runder således turen af på det fine brusebadeværelse, der også har en god størrelse. Flytter I ind her, får I altså et superveldisponeret håndværkertilbud med rigtig mange muligheder, og vi kan slutteligt glæde jer med, at der ligger parketgulve under væg-til-væg-tæpperne. Beliggenheden er heller ikke ligefrem til at rynke på næsen af, for I kommer til at bo i anden parket til Brøndby Strandpark. Dette er et område, der de seneste år har været i kraftig opblomstring, og det forstår man godt, for der er kort afstand til alt fra S-tog til skole, indkøb og sportsfaciliteter. Derudover er der kun 12 kilometer til Rådhuspladsen, så det bliver dejligt nemt at nå storbyens mange tilbud, alt imens I får nem adgang til motorvejen, som lynhurtigt bringer jer til Lufthavnen og de mange naturskønne fælledområder på Amager. Med andre ord har I det hele indenfor kort rækkevidde her….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Skibsbyggervej 15 , 2660 Brøndby Strand3.395.000 kr.28.268 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.672 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 109 ㎡Grund: 625 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1966