Beskrivelse
Gennemrenoveret villa med stil midt i Holstebro
På Skjernvej 26 venter en villa, der i 2024/2025 har gennemgået en omfattende renovering med fokus på et lyst, stilrent og tidløst udtryk. Her er der tænkt på både det synlige og det, der gemmer sig bag overfladerne. El-, vand- og varmeinstallationer er udskiftet, og boligen har blandt andet fået nyt køkken, nyt badeværelse og nye vinduer. Udvendigt er facaden desuden nypudset med netpuds.Indenfor skaber det gennemgående sildebensparket en smuk rød tråd gennem hjemmet, mens flotte radiatorskjulere og velvalgte detaljer understreger det gennemførte udtryk. Køkken og alrum ligger i åben forbindelse og har direkte udgang til terrassen. Herfra fortsætter boligen til to sammenhængende stuer med store vinduespartier og brændeovn.På førstesalen finder I tre gode værelser, walk-in og et flot badeværelse. De synlige bjælker giver et charmerende modspil til de moderne materialer. Hertil kommer gæstetoilet i stueplan og en stor kælder med flere disponible rum.Udenfor får I en dejlig have med stor terrasse og god plads til både afslapning og udeliv. Samtidig bor I meget centralt i Holstebro med byens mange tilbud inden for kort afstand.


