Beskrivelse
Indflytningsklar familievilla på lukket stikvej i attraktive Hvinningdal
Villaen er attraktivt beliggende på en lukket stikvej i eftertragtede Hvinningdal og fremstår som en velholdt, fuldmuret etplansvilla med en indretning, der passer perfekt til familiens hverdag. Husets naturlige samlingspunkt er det store, lyse opholdsrum, hvor køkken, spiseplads og stue smelter sammen i ét indbydende leverum. De store vinduespartier lader dagslyset strømme ind og skaber en behagelig atmosfære dagen igennem.


