Beskrivelse
Idyllisk og unikt sommerhus i suveræne naturskønne omgivelser.
Midt i denne skønne natur på Skovkrogen ligger et charmerende sommerhus omgivet af blandt andet smuk skov, lyng og søer. Her kan man virkelig nyde stille stunder i ro og mag samtidig med at man er forbundet med den fantastiske natur. Selve grunden er på hele 5.830 kvm., og huset er placeret perfekt på grunden med flot udsigt over det store åbne areal, hvor man kan opleve rådyr, et rigt fugleliv, harer og meget mere. Karup Å løber igennem grundejerforeningen, hvor der er fiskerettigheder for ejerne af sommerhuset. Udover den skønne natur på grunden og i grundejerforeningen findes der på anden side af vejen Kompedal plantage, eller Bølling Sø ved Engesvang, hvor lange vandreture også kan nydes. Selve fritidshuset er på 27 kvm. beboelse, som emmer af charme og hygge. De 27 kvm. er rigtig godt udnyttet. Indretningen består af en entré med plads til overtøj, sko m.m. Herfra træder du ind i det hyggelige køkken-alrum med en skøn udsigt udover grunden. Derudover er fritidshuset indrettet med 2 gode værelser samt et fint badeværelse og en terrasse foran huset. Der er desuden ikke langt til indkøb i f.eks. Ikast, Bording eller Engesvang. Silkeborg kan også besøges på 25 minutter.
Er ønsket et fritidshus i et idyllisk, roligt og naturrigt område, så er Skovkrogen 21 lige noget for dig/jer, og skulle du drømme om at bygge et større fritidshus, da er der gode muligheder for at bygge til eller bygge nyt….