Skydebanevej 2, 4700 Næstved

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

VILLA – Skøn Morten Korch stemning med 4 længers bindingsværk og stråtag

I det charmerende Stenbæksholm – lige udenfor Næstved – er der ren Morten Korch stemning for alle pengene med denne charmerende, firlængede liebhaverejendom. Der er tale om fint bindingsværk og stråtag – ren idyl.Her venter et utal af muligheder, uanset om drømmen er at bo flere generationer under samme tag, at etablere erhverv, Bed and Breakfast, kursuscenter eller lign.Opførelsesåret er 1825, hvilket den idylliske atmosfære og gårdspladsen med de toppede brosten vidner om. Denne tager imod jer ved ankomsten og er omkranset af bindingsværkslængerne, der for størstedelens vedkommende fik lagt nyt stråtag på i 2020, mens en del af vinduerne i længen med den indendørs swimmingpool blev udskiftet i 2017. Herudover er der istandsat med kærlig hånd i 2022-2023 med nyt køkken, nymalet træværk og vægge, nye gulve, nyt pool-teknik osv.Boligarealet strækker sig over 558 m2 i to længer. Den ene længe giver i stueplan jer en imponerende hall / kontor eller lign., et værelse, et disponibelt rum som også nemt kunne blive til et værelse, et stort bryggers med bad samt et separat gæstetoilet. Her er også et skønt og helt nyt Invita-køkken med alt i hårde hvidevarer. I køkkenet er der en hyggelig spisekrog – hvor morgenkaffen kan indtages. Der er naturligvis også en kæmpe spisestue / slyngelstue med plads til mange gæster. Fjernsyns-stuen er ligeledes kæmpe stor og meget lys – med vinduer til tre sider.På 1. salen venter en stor stue, et fint badeværelse, 3 gode værelser og et master-bedroom med stor skabsvæg og udgang til stor og solrig altan. 1. salen indeholder også en meget stor hems – omkring 40 m2 og højt til loftet – med plads til ihvertfald 10 sovende personer.Husets anden længe indeholder en stor indendørs pool med loungeområde, separat værelse samt toilet, bad og sauna. Fra pool-området er der adgang til en ekstra stue / gildesal med pool-bord, bordtennis, bar-disk osv, hvor festlige begivenheder kan fejres med venner og familie. Fra gildesalen er der direkte udgang til haven og kæmpe helt nybygget træ-terrasse.De to sidste længer indbyder til alverdens muligheder. Der er tidligere ansøgt og givet tilladelse til indretning af separate lejligheder i længe-bygningerne, der kan også evt indrettes festlokaler, erhverv eller lign. Lige nu står de to længer mere eller mindre tomme, bortset fra lidt opbevaring, pool-mekaniken osv. Gårdspladsen rammes ind af de fire længer som giver læ, og er perfekt til grillhygge eller bare afslapning i havemøblerne med en kølig forfriskning. Hele grunden er 5.697 m2, så der er altså også rig mulighed for boldspil, dyrkning af grøntsager eller lign.Ejendommen er beliggende i den lille udstykning Stenbæksholm med kort gå-afstand ned vandet, hvor der et privat bådlaug med mulighed for at sætte båd, kano eller kajak i vandet. Der er også en lille shelterplads, som man kan benytte med mulighed for at grill og overnatte. Her finder du også Næstved flyveplads og på modsatte side af kanalen finder man Ydernæs fritidshavn og Næstved sejlklub. Udstykningen ligger som nabo til Næstved Golfklub, som ligger direkte til vandet. Du har også mulighed for at besøge camping pladsen De Hvide Svaner, Borgnakke Skov med mountainbike, eller tage en tur til Karrebæksminde og nyde havnemiljøet, stranden og de hyggelige restauranter og butikker eller køre videre og besøge Enø med den fantastiske natur. Du er også tæt på Zoopark, Næstved Padecenter og Næstved centrum som tilbyder alt hvad hjertet begærer. Vi glæder os til at slå dørene op og invitere jer indenfor i bolig, poolrum og sidelænger og tale med jer om, hvordan denne pragtejendom kan imødekomme alle jeres boligdrømme og måske mere til….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Skydebanevej 2 , 4700 Næstved4.995.000 kr.16.578 kr/㎡Ejer Udgifter: 4.348 kr/mdrVillaEnergimærke: FStørrelse: 558 ㎡Grund: 5697 ㎡Antal værelser: 8Opført i: 1825