Beskrivelse
I skal glæde jer til at tage hul på hverdagen her, for i rammerne af denne velholdte ejendom venter et hjem, der har været gennem et par kærlige hænder og nu står lige til at rykke ind i. Og som om det ikke var nok, får I grønt lige uden for vinduerne og hverdagens stop i gåafstand fra hoveddøren.De 45 kvadratmeter fordeler sig enkelt og godt med en stor stue og et regulært værelse, som begge vender ud mod ejendommens skønne fællesområde. Høje graner og frodig beplantning fylder derfor udsigten og giver en særlig fredelig stemning indenfor. I stuen er der god plads til både spisebordet og den bløde afdeling, mens værelset har en fin størrelse til seng og garderobeskab.Og så til noget af det allerbedste: Både køkken og badeværelse er netop blevet lavet, så I bliver de første til at tage de nye rammer i brug. Køkkenet står stilrent i hvidt med et lyst og enkelt udtryk, mens badeværelset er nydeligt og funktionelt indrettet. Sammen med boligens øvrige flotte stand får I således et hjem, hvor to do-listen kan blive i flyttekassen, og I i stedet kan koncentrere jer om at indrette med jeres egen personlige stil.Lejligheden ligger i en høj stue i en nydelig og velholdt ejendom fra 1940. Det gør det nemt at komme hjem med fyldte indkøbsposer, og samtidig er der kun få skridt ud til de grønne fællesarealer. Her kan I samle vennerne på en lun sommerdag eller tage eftermiddagskaffen med ud under åben himmel, godt tilbagetrukket fra vejen og byens summen.For selvom der er fredeligt omkring hjemmet, har I det meste lige ved hånden. I nærområdet finder I både bager, takeaway og supermarked, mens Vigerslevparkens grønne stier snor sig tæt forbi og leder jer videre mod Damhussøen. Små 600 meter fra adressen ligger desuden Hvidovre Station, hvor S-toget blandt andet bringer jer til København H på bare ti minutter.Skal I med på en fremvisning?


