Beskrivelse
Smuk murermestervilla med enestående panoramaudsigt over Silkeborg Langsø
På Sølystvej 45 venter en af de beliggenheder, der skal opleves for helt at forstå, hvor enestående den er. Fra vejen mødes I af en smuk, klassisk murermestervilla i røde sten, hvor den oprindelige arkitektur og de fine detaljer er bevaret med respekt for det tidsløse byggeri. Når I bevæger jer om på siden af huset, åbner ejendommens volume og udsigten sig for alvor op – en sjælden fri udsigt ned over Silkeborg Langsø, hvor udsynet over vandet kan nydes uden naboejendomme, der forstyrer “billedet”. Her får I ikke blot en bolig, men en gennemført og nyrenoveret søvilla med nyanlagt både-/badebro, store træterrasser, ugenerede opholdszoner og en have, der er skabt til både ro, gæster og livet ved vandet.


