Beskrivelse
Velholdt etplans villa med solcelleanlæg
Ikke langt fra skole, børnehave og idrætshal m.v., og med kun 13 minutters kørsel til Vejle centrum, finder du denne skønne etplans villa på 146 kvm.
Villaen byder på bryggers, viktualierum, spisekøkken, fordelingsgang, 2 værelser, dobbeltværelse (kan opdeles til 2 værelser igen), badeværelse med gulvvarme, gæstetoilet samt stor vinkelstue med pejs og udgang til terrasse. Der er i øvrigt fremført fjernvarme til udvendig side af bryggerset, hvis man på et tidspunkt ønsker tilslutning.
Til villaen hører en overskuelig og nem have.
I Ølholm finder du bl.a. en velfungerende folkeskole, børnehave, stordagpleje, idrætshal, stadion, flere forskellige legepladser og grønne områder. Der er velfungerende offentlig transport og et nyere forsamlingshus, som blev opført da skolen blev renoveret. Der er desuden kort afstand til den skønne natur ved kæret. Ølholm er kendt for et godt foreningsliv.
Indkøb fortages i Tørring som blot er få minutters kørsel fra huset. Tørring byder på et velfungerende handels-/byliv, hvor der er et stort indkøbstorv, folkeskole til 10. klasse, gymnasium, svømmehal og meget mere.
Her er tale om en rigtig familievilla i et virkelig godt kvarter….