Beskrivelse
Smuk 4-værelses med smukke paneler og masser af sjæl
Velkommen til denne flotte lejlighed i en høj stueetage, hvor charmerende paneler sætter tonen gennem boligen, og hvor to stuer en suite skaber rammerne om både hverdag og hyggEntréen er med god plads til overtøj og fodtøj. Entreen fungerer ligeledes som boligens fordelingsgang med adgang til alle rum. Det lyse gulv giver et ensartet udtryk, og flere knagerækker langs væggen sikrer praktisk opbevaring i hverdagen.Lejlighedens to stuer ligger en suite, hvor charmerende paneler på væggene løber igennem begge rum og skaber et sammenhængende og stilfuldt udtryk. Den ene stue anvendes i dag som spisestue, hvilket falder naturligt i tråd med den tætte placering til køkkenet, mens den anden fungerer som stueafdeling med plads til en større sofagruppe. De store vinduespartier strækker sig igennem begge rum og sikrer rigeligt lysindfald hele dagen, og tilsammen udgør de to rum boligens hjerte, hvor hverdag og gæstebesøg naturligt kan mødes.Køkkenet er indrettet i hvide elementer med grå bordplade, der giver et rent og tidsløst udtryk. Der er rigelig skabs- og bordplads langs begge sider, og et vindue for enden af rummet sikrer godt lysindfald samt kig til det grønne udenfor. Køkkenet har desuden plads til et lille bord, hvor der kan nydes en hurtig kop kaffe eller morgenmad.Lejligheden byder på to gode værelser, der i dag anvendes som soveværelse og børneværelse. Soveværelset er indrettet med store, flotte paneler på væggene, der i stil minder om stuernes paneler og skaber et sammenhængende udtryk gennem boligen. Her er indbyggede skabe med masser af garderobeplads og god plads til en kontorplads. Det store vinduesparti sikrer godt lysindfald samt kig ud til det grønne. Det andet værelse fungerer i dag som børneværelse, med god plads til både seng og opbevaring. Her er et hyggeligt og roligt rum, hvor et vindue ligeledes sikrer godt dagslys.Badeværelset har terrazzogulv, der giver rummet et flot udtryk. Her er indrettet med separat bruseniche og indbyggede hylder, der giver praktisk opbevaring og mulighed for personligt touch. Derudover er der vaskesøjle, som gør badeværelset ekstra funktionelt i hverdagen.Ejendommen byder på gode fællesfaciliteter, heriblandt en stor tagterrasse med udsigt over byen samt et fælles vaskerum, der gør praktiske gøremål lettere i hverdagen. Beliggenheden er tæt på Frederiksbjerg, med kort afstand til Tangkrogen, Tivoli Friheden og Marselisborg Park.


