Beskrivelse
For storbymenneskerne bliver beliggenheden ikke bedre end her på Sorgenfrigade 8E, 2, 4 – her bosætter I jer nemlig i det eftertragtede Stefansgadekvarter, som har en helt særlig stemning over sig, og I bliver de nye indehavere af en 80 kvadratmeter stor lejlighed, der står helt uden sidestykke.Selvom adressen siger Sorgenfrigade, ligger lejligheden roligt, privat og helt tilbagetrukket i en aflåst baggård, hvilket må siges at være et stort plus. Der er egen indgang til lejligheden fra svalegangen, der samtidigt fungerer som en hyggelig altan, som vender mod sydvest, så beliggenheden er solrig. Lejligheden ligger øverst i ejendommen, så I undgår overboer, og bygningen præsenterer sig flot med en gul facade og hvide vinduer – der er endda fin oversigt over gårdmiljøet, som er indrettet med buske, hyggekroge og plads til cykelparkering.Lejligheden står snorlige med strømlinet og topmoderne interiør, og samtidig er der pæne gulve, vægge og lofter, hvilket skaber en imponerende helhedsoplevelse. I centrum af boligen ligger et stort og lysfyldt opholdsrum, som kombinerer køkken, spisestue og dagligstue – rummet kan indrettes lige præcis, som I ønsker, og køkkenet er opført i et elegant design med integrerede hårde hvidevarer. Planløsningen afrundes med et godt soveværelse, et walk-in-closet og et rummeligt badeværelse med vaskemaskine, bruseniche og udluftningsvindue.I befinder jer i et eftertragtet nabolag, som lægger sig lige op til bl.a. Nørrebrogade, Assistens Kirkegården og Den Røde Plads – og som vi allerede har løftet sløret for, er der tale om Stefansgadekvarteret. Beliggenheden er altså ideel for bymennesket, der ønsker en hverdag i et spændende og varieret kvarter, hvor de omkringliggende gader huser alt, hvad man kan drømme om. Nærområdet byder således på gode indkøbsmuligheder, fitnessfaciliteter, transporttilbud og hyggelige caféer, og resten af København ligger selvfølgelig i cykelafstand fra adressen….